Metalfans gør det bedst
Sidste lørdag mødtes diverse personager fra det danske musikmiljø til en debat under overskriften ”Er heavy metal ikke stuerent?” på Amager Bios lillesøster BETA. Det blev til en aften med spændende diskussioner og kommentarer, men med for lidt tid, hvilket der dog vil blive rettet op.
Det var Musikparlamentet, der havde inviteret debattører og tilskuere til arrangementet på BETA. De seks debattører bestod af tre såkaldte gatekeepere og tre aktører. Der var dog lidt overlapninger kategorierne i mellem, men i hvert fald var det, overordnet, nogle interessante og relevante folk, da sad i panelet. Før disse fik lov til at diskutere var der dog besøg fra England i form af musikjournalisten James Hickney fra rock-og metalmagasinet Kerrang!. Hickney gav sit bud på forskellene på metalscenen i sit hjemland og Danmark og talte meget om hvordan han syntes, at fx Roskilde Festival gør meget for metal, hvilket var et pudsigt og anderledes synspunkt at få på festivalen, da mange danskere ofte mener det stik modsatte. Nogle gange er det som bekendt sundt at se tingene i et nyt perspektiv. Han talte om hvordan metalfans, efter hans mening, ofte er mere åbne over for andre genrer, end folk, der er fan af fx pop, er: ”Metal fans are better than other fans! More dedicated.” Det fik selvfølgelig publikum til at trække på smilebåndet, men gav samtidig noget at leve op til. Adspurgt om hvordan det stod til med genresnobberi i England, lød beskrivelserne meget som genresnobberi i Danmark, så vel som mange andre lande: Der er inden for metalgenren meget hetz mod numetal. Denne tendens er bestemt ikke ny og lader til at være temmelig standhaftig. Derudover påpegede Hickney at de britiske medier overser metalgenren eller kun skriver om den i et negativt aspekt, hvilket han var virkelig træt af. Hans begejstring for metalkoncerterne på Roskilde Festival fik flere i publikum til at opfordre ham til at besøge Copenhell næste år, så forhåbentlig får den et par ord med på vejen i Kerrang! næste sommer? Det ville i hvert fald mere end velfortjent.
Anden del af aftenen omhandlede det førnævnte panel og deres diskussion. Til at starte med skulle alle deltagerne naturligvis præsentere sig selv, hvilket var praktisk og relevant, men som dog endte med at tage virkelig meget af den i forvejen korte tid, da disse præsentationer mere end en gang mundede ud i starten på en diskussion. Nuvel, første mand var BETAs egen Jesper Nordahl, som altså er daglig leder af spillestedet og desuden er med i Københavns Musikudvalg. Nordahl var fuldt bevidst om genresnobberiet i hans job, selvom han ikke altid har været glad for metal, men med tiden er kommet til at holde af genren. ”Det er lettere at være Tina Dickow end Helhorse,” fastslog han. Efterfulgt af Nordahl var Gaffas webredaktør, Ole Rosenstad Svidt, som lod til at føle sig malplaceret og nærmest undskyldte fra start. ”Jeg har ikke med det trykte blad at gøre; jeg har ikke sat Rasmus Seebach på forsiden!” som han lagde ud med at fortælle til sit forsvar. Han bekendtgjorde, han godt var klar over, metallen ikke er højt prioriteret hos Gaffa, kun hvis der er tale om nogle store navne. ”Personligt hører jeg mere indierock end metal- det kan man nok se på mit tøj,” en selvbevidst kommentar, der fik stor latter som respons fra publikum. Den sidste plads som såkaldt gatekeeper var udfyldt af Anders Bøtter, som for mange danske metalfans ikke kræver nogen præsentation, da han er vært på DRs P6 Beat metalprogram Sort Søndag. Bøtter proklamerede, han egentlig føler sig lige så meget som en aktør som en gatekeeper, da han har lavet meget frivilligt arbejde og det var tydeligt, han havde virkelig meget på hjerte og at han brænder for metallen og for musik generelt. I sin præsentation nåede han at komme ind på flere interessante synspunkter og problemstillinger i det danske metalmiljø, hvor en af disse fik lov til at blive slet hårdere fast mod slutningen af debatten.
På aktørsiden var den første mand noget mere ukendt end de to efterfølgende. Kristian”Jeff” Højlund, booker rock-og metalbands i Pumpehuset, har selv været musiker og påpegede at der er mange gode danske metalbands, men at der også er mange, der ikke er gode. Efterfulgt af ham var, som sagt, en mere kendt herre, nærmere betegnet Jakob Mølberg, guitarist i danske Mercenary. Mølberg er i den grad en velformuleret og ikke mindst velovervejet mand at lytte til, og han nåede i sin præsentation at komme vidt omkring: Han mente, der var sket en udvikling i hvordan medierne skriver om metalmusikere, i forhold til for bare 5-7 år siden, hvor de ofte blev fremstillet karikerede og latterlige, hvilket tv-programmet om bandet Stormslag bestemt ikke hjalp på. Han fortalte desuden om et interview, hvor en journalist kaldte Mercenary-medlemmerne for ”satantosser”, da han troede, bandet var udenfor hørevidde. På trods af, journalistikken omkring metalgenren og dens udøvere er blevet mere seriøs er det stadig svært at få gennemslagskraft, pointerede Mølberg. ”Metallens æstetik er blevet overtaget af populærkulturen,” sagde han og uddybede at dette sås bl.a. med Pjerrot, der laver djævlehorn på Tivolis Fredagsrock-plakater (som jo i øvrigt har meget lidt med rock at gøre) og tøjkæden H&Ms salg af bandtrøjer med bl.a. AC/DC. Dette viser, ifølge Mølberg, at metal er en modkultur ikke en isoleret kultur, som nogle mener. Sidst, men ikke mindst, var en af landets mest kendte guitarister, Jacob Binzer fra D-A-D, en del af aktørsiden. Af alle deltagerne i panelet er Binzer uden tvivl den, der har mest erfaring på musikscenen og derfor havde han også oplevet lidt af hvert i forhold til fordomme og genresnobberi. Binzer var tydeligt uimponeret over nutidens bands, der brokker sig over ikke at komme nok i medierne, da det er noget, disse bands selv må arbejde for. ”Det er ikke medierne der sætter dagsordnen; de finder historierne,” som han så rigtigt påpegede. Da han selv startede i en tid før internettet ved han om nogen, hvor svært det er at få sin musik ud, men det er dog blevet meget nemmere, netop pga. nettet med Facebook, Spotify osv., men det er sværere at slå sit navn fast, fordi der nu er endnu flere, der kan lægge deres musik ud.
Herefter var størstedelen af de små to timer allerede gået, men lidt debat blev det da heldigvis til. Efterfulgt af Binzers pointe, bidrog Mølberg til samme anskuelse, og konstaterede hvor vigtigt det er, at bands bliver bedre til at vise ”hvorfor de ikke er en kliché”. Spørgsmålene fra publikum indledtes herefter med et spørgsmål til Svidt om hvorfor Gaffa heller ikke skriver om de metalbands, der var ved at blive store, fx kunne de jo have skrevet om Solbruds koncert på Pavillon Jr. på Roskilde Festival i år, en koncert der blev set af næsten 3000 mennesker. ”Men grunden til at der var så mange til den koncert var jo nok, at der ikke skete noget andet den dag,” svarede Svidt, hvilket bestemt ikke var en populær ytring og blev fulgt at mistroiske ’aaaaarj, nej nej’-tilråb fra publikum. Svidt prøvede herefter at redde Gaffas rygte ved at fortælle at de for nyligt havde skrevet meget om Avenged Sevenfold efter at deres nyeste album er blevet det mest sælgende i England. Om Svidt er klar over, at Avenged Sevenfold ikke er et nyt band var svært at sige, men han brugte dem som referenceramme til stort set alle spørgsmål. Og der var en del spørgsmål, bl.a. om hvad man gør, når man gerne vil gå med sine bandtrøjer og være stolt af hvem man er uden at møde fordomme og om metallen kan bestå, hvis den bliver mainstream. Dog var der, som nævnt, slet ikke nok tid til at der blev besvaret ordentligt på mange af disse, men da arrangøren kom ud og spurgte om der var stemning for at lave endnu en debat i en snarlig fremtid var der enighed om at det var en god idé, både hos publikum og panel. Og som afsluttende kommentar fik vi alle en opfordring fra Bøtter: ”Hold op med at høre P3! Så er der mindre pop og læs Devilutions webmagasin i stedet for Gaffa!” Man vælger selv hvor meget metal, man vil have i sit liv og metalfans må derfor sørge for at blive ved med at være stolte, dedikerede og med James Hickneys ord, lidt bedre end alle de andre.
