Tung søndagsudflugt
Dødsmetal søndag eftermiddag på Roskilde Festival. Det lyder som en tung omgang i mere end én forstand, men det var ikke desto mindre hvad programmet bød på i år. Og ikke bare én koncert. Først havde de engelske veteraner Carcass spillet kl. 13, og nu stod amerikanske The Black Dahlia Murder så på Avalon. Netop Carcass er ifølge forsanger Trevor Strnad et af amerikanernes forbilleder, og også svenske At The Gates og Entombed kan tankerne ledes hen på, når man er i selskab med The Black Daliah Murder.
Nok kategoriserer man The Black Dahlia Murder som melodisk dødsmetal, men der er dømt mere dunder og brag end melodi, når de optræder live, og det var også tilfældet i dag. Selv om Avalon var under halvt fyldt, så var amerikanerne tændte, og især Trevor Strnad havde stor ære i en god kontakt mellem band og den forreste klump af mennesker i teltet. Han var energisk, han var sjov, og i det hele taget havde han de måske 500 publikummer, som tilhørte den mest engagerede del, der tog aktivt del i løjerne, i sin hule hånd. De behøvede kun et lille vink fra Strnads pegefinger, og så var koncertens første circle pit i gang. Trevor Strnad opfordrede også til crowd surfing, og det fik han så i stor grad i nogle minutter. Han fik dog hvisket nogle af Roskilde Festivals husregler i øret, inden det næste nummer blev fyret af, for han måtte trække i land, og i stedet opfordre til flere djævlehorn og knyttede næver.
The Black Dahlia Murder fik det optimale ud af det forholdsvise lille publikum, som burde have været søndagstrætte. Det skal ikke kun tilskrives den evigt energiske forsanger, for med på scenen havde han fire musikere, der leverede varen. Alan Cassidy er en sublim trommeslager, der dog i længden er for konsekvent i brugen af dobbeltpedalen. Også guitaristen Ryan Knight gjorde sig særligt bemærket. Ud over de konstant huggende guitarriff, så trådte han jævnligt frem på scenen, og lirede en lækker guitarsolo af, som egentlig hørte en helt anden metalgenre til.
The Black Dahlia Murders tekster omhandler ofte horrortemaer, og genren er da også dødsmetal, men hvor uhyggeligt det end lyder, så blev de aldrig helt farlige i dag. Musikalsk leverede de jo varen langt hen ad vejen, men flere gange undervejs, buldrede trommer og bas i en sådan grad, at de hurtigste numre mistede den skarpe kant, som man ud fra gruppens plader ved de har. Det gjorde koncerten til en blandet oplevelse. På den ene side var det et sympatisk møde med amerikanerne, som tacklede det søndagstrætte publikum med bravour, hvilket i sidste ende dog ikke var nok til at dække for den mangel på variation i gruppens materiale, som jeg oplevede i dag.
The Black Dahlia Murder: [nggallery id=209]
