Det er gået hurtigt fremad for Majke Voss Romme, der optræder solo under navnet Broken Twin. Egentlig startede Broken Twin som en duo, men efter EP-udgivelsen Hold on to Nothing fra 2012 stoppede den ene halvdel af duoen, Emilie Marie Kjær, og Majke Voss Romme kunne fortsætte i sit eget tempo fremad og koncentrere sig 100% om musikken. Debutpladen May udkom i 2014, og den kom på det amerikanske pladeselskab ANTI-, der tæller navne som Nick Cave, Tom Waits og Kate Bush, og hvor Broken Twin er den første kunstner fra Skandinavien. På pladens sange er klaveret i fokus, og sammen med tangenternes enkle og til tider monotont melodiske udtryk, skaber Majke Voss Romme en tyst og intens magi, som indhyller lytteren i melankolske stemninger.
I april i år var Broken Twin nomineret som “Årets talent” i Carl-prisen, der blev uddelt i forbindelse med Carl Nielsens 150 års fødselsdag. Hun vandt desværre ikke, men er blevet tildelt Statens Kunstfunds tre-årige arbejdslegat, der sikrer hende økonomisk støtte i den kommende tid. Hun har blandt andet været på turné sammen med det engelske band Daughter, og tidligere på året opvarmede hun for Tori Amos i Renæssancehaven på Egeskov Slot.
Denne fredags koncert blev spillet klokken 13 på en bagende varm sommerdag, og både foran og uden for teltet havde masser af publikummer fundet sig til rette. Det føltes stadig som tidligt på morgenen, og mange var først klar til at blive vækket og komme i gang på dette tidspunkt. Live flankeres Majke Voss Romme af en bratschist, en lidt større violin, og hendes egen halvdybe altvokal giver musikken et mørkt udtryk, som skulle være perfekt til at blive vækket af.
Foruden bratchisten var der en mere eller mindre fast besætning af to andre musikere, en guitarist og en anden, der trakterede gulvtom, bas og flere andre instrumenter. Tredje sang i sættet havde lyse toner fra bratchisten, toner der fik lov til at skrige ud og afslutte stykket. Mens dette skete sang alle andre i bandet kor, og de dybe vokaltoner gav en skøn kontrast til den høje bratsch, lys og mørk musik på en og samme tid.
En anden god oplevelse var sangen “Glimpse of a time”, en sang hvor strygeren og det hyppigt anvendte klaver fik lov at holde pause. Kun bas og guitar spillede, og Majke Voss Romme stod med front mod publikum og leverede sikkert og effektivt sin vokal i det sparsomme setup. Næste sang brugte elektrisk bas der blev strøget med bue, noget der gav en del feedback over højtalerne, men ikke mere end at det hurtigt kom under kontrol.
Der er ikke de store musikalske udsving i løbet af en Broken Twin koncert. Hverken musikken eller Majke Voss Rommes vokal bliver brugt på særlig mange forskellige måder, og musikken er smuk, men mangler variation. Det tror jeg er grunden til, at jeg ikke blev overbevist til denne “tidlig morgen”-koncert. Man føler at man har hørt alle numrene på forhånd, for de overrasker ikke, men hviler i deres egen klang. Da besætningen på en af sangene blev skåret ned til kun en enkelt musiker udover Voss Romme var der alvorlig fare for, at musikken skulle ende i tomgang.
Til sidst blev der rettet op på det, og det virkede også som om at bandet varmede mere op for deres evner. De tre sidste numre havde god klang og var medrivende, og en gæsteoptræden fra violinisten Nils Gröndahl viste glimrende, men lidt uintegreret spil. Musikerne virker gode, men det virker heller ikke som om deres evner bliver brugt fuldt ud, endnu et punkt hvor musikken ikke overrasker. En samlet vurdering er, at vi fik en god koncert fra en intelligent kunstner, der i fremtiden gerne må male med en palet med flere nuancer.
