Rejs tilbage til 60ernes soul og R&B med amerikanske Leon Bridges i Amager Bio

Leon Bridges leder tankerne tilbage på navne som Sam Cooke og Otis Redding. Med sin autentiske tilstedeværelse i både vokal og udstråling griber han fat i sit publikum, og torsdag aften vil formentlig friste til både fingerknips, vuggende ben og hofter og romantiske øjeblikke.

På torsdag d. 12. maj gæster den amerikanske vintage soulsanger Leon Bridges for anden gang Danmark. Første gang imponerede han et udsolgt Store Vega, og denne gang et det Amager Bios publikum, der bliver taget med på en tidsrejse tilbage til 60’ernes soul og R&B.

Den kun 26-årige Leon Bridges leder tankerne tilbage på navne som Sam Cooke og Otis Redding. Med sin autentiske tilstedeværelse i både vokal og udstråling griber han fat i sit publikum, og torsdag aften vil formentlig friste til både fingerknips, vuggende ben og hofter og romantiske øjeblikke.

Leon Bridges møder op med fuldt orkester, så der skulle være mulighed for at få den autentiske lyd med både saxofon, hammond orgel og korsangerinder, som vi kender den fra den anmelderroste debut Coming Home, der udkom i 2015.

Diskant møder naturligvis op for at opleve Leon Bridges i Amager Bio, og mon ikke der er sidste chance for at opleve Bridges på et mindre spillested, inden et større venue har gaflet ham til hans næste besøg i Danmark?

Written By
More from Lars Asmussen
02.07.10 – Dizzy Mizz Lizzy – Orange Scene, Roskilde Festival
Bange anelser og store forhåbninger. Forventningerne var blandede op til en afskedskoncert...
Read More
0 replies on “Rejs tilbage til 60ernes soul og R&B med amerikanske Leon Bridges i Amager Bio”