En moderne crooner er født
Slår man ordet ”vintage” op i en synonymordbog, finder man beskrivelsen ”noget ældre eller klassisk af særlig god kvalitet”. Set i det lys, er det ikke helt forkert, at kalde 26-årige Leon Bridges for en vintage soulsanger, for han har netop grebet fat i den klassiske soulmusik fra de tidlige 60ere, som vi kender den fra Sam Cooke og Otis Redding. Hans nyfortolkning er autentisk, han har noget på hjerte og så er han ikke mindst hamrende dygtig, som han også beviste på sit roste debutalbum Coming Home fra 2015.
Torsdag aften i Amager Bio var hans andet besøg i Danmark, og at der var udsolgt, og dermed 1100 forventningsfulde mennesker til stede, beviser at Bridges også i Danmark har ramt plet med sin genoplivning af den klassiske genre. Her var forelskede par fra 20erne til 50erne, og venner og veninder i samme aldersinterval havde også kridtet skoene og var klar til både at swinge, twiste og danse med på Leon Bridges friske og sjælfulde rytmer.
Leon Bridges er smooth på en scene. Det beviste han fra første tone var slået an på ”Smooth Sailin’”, som var en sprudlende åbning på koncerten. Hans fremtoning på scenen var smittende på det store publikum. Vi vippede med fødderne, fingrende knipsede, bagdelene vrikkede og ikke mindst var de store smil fremme så langt øjet rakte. Han levede sig ind i musikken med både stemme, sjæl og krop. Hele kroppen groovede med til musikken, og når instrumentale passager tillod det, nærmest svævede han rundt på scenen. Havde man moonwalket i 60erne, havde det formentlig set sådan ud.
Vi var på nuværende tidspunkt solgt – og jeg er endda kun nået til åbningsnummeret. Leon Bridges og hans seks bandmedlemmer kom gennem hele debutalbummet, og skulle man sætte en lille finger på koncerten skulle det være forudsigeligheden i sætlisten – jeg havde gerne set en afstikker eller to. De havde jo glimtet i øjet alle sammen, så hvor blev den sidste frækhed og uforudsigeligheden af? Heldigvis er det et fremragende album, og det var deluxe-versionen med 15 numre, der blev fyret af i aften. Et af aftenens mange højdepunkter var ”River”, hvor Bridges blev alene på scenen med sin korsangerinde, inden de forlod scenen for første gang. Den smukke ballade fik den lige så smukke sangerinde på banen med sin egen solopassage i nummeret, hvilket vakte stor jubel i salen. Det gjorde det i det hele taget, hver gang en af bandets musikere kræsede lidt for os, og her var det nok saxofonisten der løb med guldmedaljen.
Selvfølgelig fik vi ekstranumre, og heldigvis blev de afsluttet med den mere ukendte ”Mississippi River”, hvor Bridges satte publikum i gang med fællessang, og en bedre afslutning kunne man næsten ikke have ønsket sig.
Vi blev taget med på en rejse denne aften i Amager Bio. En tidsrejse tilbage til de tidligere 60ere og væk fra nutidens hektiske liv. En musikalsk rejse hvor hypede og overeksponerede genrer blev skubbet i baggrunden til fordel for Leon Bridges og hans autentiske og tidsløse fortolkning af klassisk soul og R&B.
En bedre koncert kunne man næsten ikke have ønsket sig.