02.07.2016 – Gojira – Arena, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Michaelsen
Bandet er sindssygt tight og jeg tager mig altid i, at være bjergtaget over den måde, hvorpå de styrer de teknisk vanskelige indspil, med næsten arrogant tilbagelænethed. Som om det er det nemmeste i verden, hvilket langtfra er tilfældet.

Fransk metal når det er allerbedst

Gojira lagde ædende ondt fra start med den ultratunge “The Shooting Star” fra nykomlingen og fremragende album Magma. Lyden var lige i skabet og bandet virkede særdeles tændte – hvilket de altid er – og der var derfor som vanligt lagt op til en brag af en koncert med Bayonne-drengene.

Umiddelbart ligner de ikke et teknisk death metal band. De er smukke slanke veltrænede herrer med fancy frisurer og ikke skyggen af en tatovering. Ulasteligt klædt i sort, men uden bandlogoer eller andre obskure ulæselige dødsgraveringer på t-shirtsne. Bare plain sort.

I Joe Duplantier har Gojira en frontmand, der rent faktisk kan synge. Det viser han indimellem, når han ikke brøler eller growler og egentlig synes jeg godt, at han måtte gøre mere ud af den side af Gojiras sound.

Bandet er sindssygt tight og jeg tager mig altid i, at være bjergtaget over den måde, hvorpå de styrer de teknisk vanskelige indspil, med næsten arrogant tilbagelænethed. Som om det er det nemmeste i verden, hvilket langtfra er tilfældet.

En fandens godt sammensat sætliste med stort set lige dele materiale fra Magma, The Way of the Flesh og From Mars to Sirius, blev vi mødt af denne lørdag aften. Desværre blev der kun plads til titelnummeret fra mesterværket L´Enfant Sauvage, men med så hyperfedt et materiale franskmændene ligger inde med, gør det ikke det store.

Der blev ikke sagt meget mellem numrene, det var musikken, der havde den ubetingede hovedrolle og det klædte koncerten, hvorved intensiteten fastholdtes hele vejen gennem de 70 min.

Som altid skal vi også lige rundt om verdens elendige økobalance og “Flying Whales” fra From Mars To Sirius, blev da også serveret med überflotte visuals som supplement til den appellerende sang, om de stakkels uddøende hvaler og det uoprettelige heri.

De tre nye sange fra Magma, “Silvera”, “Stranded” og førnævnte “The Shooting Star”, viste alle tre at der en en grund til, at netop Magma figurerer på mange metalfans læber, som en af årets bedste skiver, måske endog en nyklassiker in spe. De blev endnu bedre og fyldigere i livesammenhæng og det var en fryd at overvære bandets tydelige glæde, ved at aflevere det nye materiale til de hungrende metalfans der var mødt op i hobetal for at hylde de franske konger af teknisk død.

Fremragende…!!

Karakter 8

Karakter

8
More from Thomas Steen Jensen
01.07.17 – Slowdive – Avalon, Roskilde Festival
En fuldent koncert er til ende. En eksemplarisk sætliste og et veloplagt...
Read More
0 replies on “02.07.2016 – Gojira – Arena, Roskilde Festival”