Bellens kunne ikke fastholde interessen
Jakob Bellens er efterhånden en velanset herre på den danske rockscene. Hans virke i I Got You On Tape og Murder, sideløbende med hans solokarriere under egensignaturen, har gjort ham ret populær, trods hans noget introverte musik og udstråling. Det gjorde at mange var mødt op til hans eftermiddagskoncert på Avalonscenen denne fredag på Roskilde festivalen.
Og netop hans introverte udstråling blev også en medspiller idag. Bellens havde kun få ord til os under den 70 min. lange og fine koncert. Primært udtrykte han forbavselse over, at så mange var mødt op til dagens koncert. Dejligt at se en ydmyg musiker, der ikke overvurderer sig selv, men vitterligt glædes over, at folk gider gøre en indsats og møde op til hans koncert.
Bellens musik gør ikke meget væsen af sig. Forsigtige, men ret groovy numre afløser hinanden uden man nærmest opdager det og det er vel i grunden Bellens og co. største faremoment, at man indimellem falder hen i tanker om alt muligt andet, fordi man kedes. Sangene fejler ikke spor, men hans messende og let monotone stemmeleje gør, at man har svært ved at fastholde opmærksomheden særligt længe ad gangen.
Når Bellens rammer som i den ældre sang “Caterpillar” er han næsten urørlig god. Hans barytone røst spilles her op mod en lidt mere uptempo sang, der kan minde om det, han laver i I Got You On Tape. Lidt mere knaster og kras guitar gør, at man vækkes af sin dvaletilstand og begynder for alvor at lytte.
Bellens leverer nogle sympatiske og velspillede sange bag sit klaver, bakket op af nogle glimrende musikere på guitar, bas og trommer, men hans midtempo og særdeles enslydende numre, genererer ikke nok interesse til en hel koncert. En hyppig del af publikum siver da også som koncerten skrider frem og det er et ærgerligt problem til en livekoncert, for det smitter.
Ingen tvivl om, at Bellens sange gør sig bedst på plade, hvor man nydelsesfuldt smækker benene op i sofaen og lytter med, hvorimod situationen desværre er en anden i livesammenhæng.
