Charme på en varm forårsdag
“We love Copenhagen for its bike lanes. Copenhagen gave the United States city bikes” sagde Jesca Hoop med et skælmsk smil. Hendes smil og finurlige charme prægede aftenens koncert i et tætpakket og meget hedt Ideal Bar på forårets første varme dag. Det var en blandet flok, der var mødt op for at høre den karismatiske amerikanske folk og indie rock sangerinde. Der var venindepar, ældre par og unge ny-forelskede blandt publikum. Den lune aften startede med opvarmning af dansk-norske Heimatt. Jesca Hoop og hendes medkompagnoner, der bestod af en ung mandelig elektrisk guitarist, en kvindelig bassist og en mandelig trommeslager, gik på præcist på slaget, og lagde ud med nummeret “Song of Old” fra Jesca Hoops aktuelle album Memories Are Now. En langsom, smuk flerstemmig sang, hvor guitaristens og bassistens stemmer sluttede sig til Hoops.
Næste nummer var “Animal Kingdom Chaotic”, fra samme album, hvor Jesca synger om, at være meget frustreret over at computeren ikke virker og siger, at vi skal tage kontrollen tilbage. Det kan ikke undre, at Jesca Hoop er mest fascineret af det analoge og gammeldags end de nymodens ting. Den 42-årige sangerinde lignede selv en person fra en anden tid, med sit mørke hår, der var opsat i en på samme tid rodet og avanceret frisure, mens hun var iklædt en lang sort kjole, der mere var form og mindre flatterende, som bar præg af en victoriansk moderne gotisk æstetik. På små bare fødder bevægede hun sig langsomt og blødt på scenen og bøjede sig ned for at drikke af en hemmelig bryg i en patineret termokande i stål.
Forliste forhold og afvisning af religion
De næste par sange, der bliver spillet var fra tidligere album. “Peacemaker” er fra The House That Jack Built (2012), der med sangteksten “Pray abstain girls reign” handler om, at holde husfred ved at tilbageholde sex. Sangen gav fornemmelsen af at løbe sig varm på en Nordamerikansk prærie, mens ordene “Warrior” og “God of war” blev slynget ud gentagne gange. Den efterfølgende sang “Tulip” er fra albummet Hunting My Dress (2009), som med ordene “My love is sleeping in the river but the flower’s in my hand” går ud på at myrde en elsker. Derefter sang Hoop solo på “Pegasi”, som er den mest populære sang fra det nye album.
Jesca Hoop er kendetegnet ved sin guitar plukning og klimpren fra sin akustiske guitar, der er en stor del af hendes musik. Hun stemte ofte guitaren mellem numrene, og brugte tiden på at tale til publikum. Blandt andet kommenterede hun på Danmarks kåring som verdens lykkeligste land, fortalte om sin base i Manchester på tiende år og om det kristne USA. Det er ikke underligt, at Hoop har meget fokus på forliste forhold, seksualitet, jorden, himlen og djævelen i sine tekster. Hun havde en mormonsk opvækst i Santa Rose, Californien, hvor der blev sunget salmer og spillet folkemusik. Efter forældrenes skilsmisse, valgte hun som 16-årig at bryde med den mormonske kirke. Hun flyttede til de californiske vildmarks-områder, hvor hun levede i takt med naturen og blev overlevelses-guide i Arizona. I sine midt-tyvere flyttede hun til Los Angeles og blev barnepige for Tom Waits’ og Kathleen Brennan’s børn. De opdagede Hoops musikalitet og opfordrede hende til at starte en musikalsk karriere. Det er blevet til en 10-årig lang karriere, hvor Hoop har udgivet fire studio album samt to akustiske samlinger.
Musikalske forbindelser
Næste numre var “Enemy” fra Kismet, “Deeper Devastation” fra The House that Jack Built og “The Lost Sky” fra den aktuelle plade. Selvom Jesca Hoop er en talentfuld sangskriver, begyndte hun først at tage musikken alvorligt som 28-årig. Trods dette har hun været usædvanligt produktiv, når hun kunne tage sit publikum med på en rejse igennem et omfattende bagkatalog. Hun ville have stillet sin nysgerrighed og testede publikums kendskab til sin musik ved at spørge “How many knew my music? For 1 year, 5 years, 10 years?”. Der var en håndfuld personer, der havde kendt hende gennem hele hendes karriere. Mange er blevet bekendte med Jesca Hoop’s musik fra samarbejdet med andre musikere. Stewart Copeland fra The Police bidrog på Hoops debutalbum Kismet fra 2007. Efter udgivelsen på Columbia Records blev Hoop droppet af pladeselskabet og valgte herefter at flytte til Manchester, hvor hun indspillede sine studio album. Hun ser ud til, at hun får det bedste ud af en given situation. Hendes forrige album Love Letter For Fire fra 2016 er en samling duet-sange mellem hende og den amerikanske singer songwriter Sam Beam (Iron & Wine).
Titelnummeret “Memories Are now” blev sunget med luftig stemme. Herefter blev nogle flere af de gamle numre spillet. På “Dig This Record” sang Hoop, om at søge efter sin frelser, som ingen steder er at finde, så hun bruger guitaren som en redningsbåd indtil de begge drukner. På “The Kingdom” sang Hoop om, at stige ned gennem en sky af røg til det lovede land, hvor mange er døde. Da bandet havde spillet sidste nummer, og forlod scenen, blev de hujet og klappet ind til at ekstranummer. Det blev den meget smukke “City Bird” fra albummet Snowglobe (2011). Overladt alene på scenen, og helt uden hendes trofaste guitar, sang Jesca Hoop utroligt sikkert a capella, og fik tryllebundet sit publikum helt til det sidste. En utrolig charmerende og vedkommende koncert, med en musikalitet, som jeg gerne var truffet på noget før, og som flere folk skulle tage og give et lyt.
