Utilsløret gensynsglæde inden for spirituelle rammer
Selvom Coco O., bedre kendt som sangskriver og sangerinde i duoen Quadron, ikke har udgivet et album siden Quadron’s Avalanche fra 2013, eller en sang udover soulballaden “Hardest Thing” fra 2015 på sin Soundcloud, kan hun stadig give to udsolgte koncerter i København på samme aften. Det må sige noget om, at hendes stemme og udtryk altid er vedkommende, og at hun har star quality i en grad som er sjælden i dansk musik. De to koncerter fandt sted i Brorsons Kirke på en lun juniaften på Nørrebro. Copenhagen Jazz Festival havde valgt at åbne kirken som et nyt spillested for progressive danske kunstnere under temaet “Something Else”. Kirkerummet var varmt og proppet med koncertgæster, der sad på balkonen og på stole, som var sat op rundt om den 360 graders scene i øjenhøjde. Stole-opsætningen, et gulvtæppe, en diskokugle og det store fremmøde var det eneste, der afslørede, at det ikke var en hel almindelig dag på kontoret hos Brorsons Kirken. Der var en hyggelig og intim stemning i rummet, hvor messingalterstagerne var tændte, mens den store dominerende lysekrone svævede under det høje loft. Musikerene indtrådte scenen, som bestod af trommeslager, bassist, cellist, violinist og pianisten/komponisten August Rosenbaum, der i mange år var fast inventar i Quadron’s liveoptrædener. Han satte sig foran klaveret med et keyboard på sin højre side. Aftenens hovednavn Coco O. trådte ind til sidst, med opsat hår og iklædt en elegant, næsten gulvlang, lyseblå chiffon kjole, der lignede tyverstil, med rygudskæring og et glimtende simili halsbånd om halsen.
Ramt af hjertesorg og ensomhed
Med sin smørbløde stemme formidlede Coco den første sang, et nyt nummer, som havde en mild Motown-klang og kunne minde om musik, der var skrevet af Babyface. Sangen varslede hjertesorg med teksten “Since you came it’s been hard for me”, mens souldivaen havde en alvorlig mine og lod sine arme tale i bløde, gestikulerende bevægelser. Sangen blev efterfulgt af en dramatisk klaversolo og bandet begyndte at spille nummeret “Day” fra Quadron’s selvtitlede debutalbum. Strygerne var enkle og elegante, mens bassen var silkeblød. Coco sang “You treat me bright, you treat me warm” og det føltes bogstavelig talt varmt inde i kirkerummet, hvor de tændte stearinlys gav varme og hele rummet var badet i et afdæmpet, varmt lys. Efterfølgende sang hun “Befriend” fra Avalanche albummet. Herefter valgte Coco ydmygt, at fortælle publikum om, at hun følte sig beæret over de mange gæster, der var mødt op, når hun ikke havde udgivet noget ny musik. Hun var glad for at få lov til at synge i den unikke ramme, som kirkerummet var. Hun havde glædet sig til at spille balladerne fra hendes karriere, da de normalt ikke fik meget plads til Quadron’s koncerter. Samtidigt ville hun gerne spille et par nye numre. Hun fortalte, at hun havde været ensom i Los Angeles, hvor hun har boet de sidste seks år. Hun så ud til at være rigtig glad for at være tilbage på dansk jord. Hun fortsatte med sangen “Horse”, der havde mange fine detaljer og spændevidden på Coco’s stemme fik for alvor lov til at udfolde sig. Ordene “Bring me back to the day of nothing” blev gentaget flere gange og blev vævet ind i et lydtæppe. Publikum fik virkelig kræs for øregangene med Quadron’s søvndyssende cover af Michael Jackson’s “Baby Be Mine” med de kendetegnende korte små trommeslag. “Er I klar til en ny ballade?” sagde en rødmende, smilende Coco og sang den melankolske “Avalanche” sammen med strygerne, som sad og klimprede toner og rytmer på deres strengeinstrumenter.
Koncertens røde tråd er historien om sårbarhed og sorg
“Be good to this heart. Why did you wait for me?” Coco O. gik over til at spille et nyt melankolsk nummer, der handlede om at være helt hjerteknust, hvor hun gik op på de høje toner. Hun formåede virkelig at få taget folk med i kirke som en anden prædikant, der kunne bevæge folks ånd. Hvis denne stemme havde været en del af den almindelige gudstjeneste i Brorsons Kirke, kunne kirken med sikkerhed få folk til at møde op. Publikum fik det enkeltstående og enestående danske cover af “Herfra Hvor Vi Står” fra debutalbummet. Sangteksten “Se os omkring til alle sider” passede til scenens 360 graders effekt. Der var en præsentation af bandet, inden Coco slog over i “Det er ikke en tilfældighed, at du ikke modtager kærlighed”. Teksten kom fra endnu et dansk nummer, “Løb Stop Stå” fra Boom Clap Bachelors’ album Mellem Dine Læber fra 2011. Alle i rummet var begejstrede over gensynet med sangen. Det klæder i det hele taget Coco O. at synge på sit modersmål.
Efter bandet forlod scenen, var der et ekstra nummer kun med Coco og pianist. Hun fortalte at hun var nervøs over at skulle synge nummeret, men at hun altid havde ønsket sig det. Det var et cover af Stevie Wonder’s “They Won’t Go When I Go” fra 1974, der er skrevet af Yvonne Wright. Sangen var meget dyb og dyster til Coco’s fine og for det meste lyse stemme. Det lød nærmest som en begravelsesmarch, men den passede fuldstændig perfekt ind i de kirkelige rammer på denne aften. En aften, hvor Coco havde delt sit hjertes inderste og vist sin sårbare side.