Forvirrende og fængende febervildelser
Den altid enigmatiske Karin Dreijer aka. Fever Ray var i en klasse helt for sig selv på Arena i de sene fredags nattetimer. Hun havde et ensemble med sig på scenen, der bedst kan beskrives som et freakshow på steroider. Gruppen af kvinder var iklædt kostumer, der eksemplificerede stereotyper: et muskelbundt, catwoman, en glamgirl og Fever Rey som punker. Deres entre på scenen blev indledningen til et frontal angreb på alle sanser, der var ubønhørligt vedvarende fra første sekund, til det sidste beat ebbede ud.
Neonlys blinkede, og forvrængede kroppe vred sig under de hidsige farver, mens Fever Ray krøb, kravlede og vred sig over Arenas store scene. Hendes røst skar i øregangene, når hun kværnede sig gennem sine kønspolitiske budskaber. Undervejs forlystede hun og danserne sig ved at befamle hinanden. Dette visuelle syn satte fokus på kroppen, og vildskaben i sceneshowet stjal næsten billedet. Musikken kunne dog umuligt ignoreres, for Fever Ray havde lavet sit dystre, nordic electronica om til brasiliansk techno med sambarytmer. For en stund blev Arena forvandlet til en tropisk natklub fuldt udrustet med erotiske undertoner og eksotiske karakterer. Det var fascinerende og forvirrende på samme tid. Et par numre inde i settet kom “When I Grow Up”, der forplantede sig i publikums mellemgulv og satte gang i en karnevalsstemning. Publikum hvirvlede rundt og dansede improviseret salsa og samba, som var vi i Rio på Cobacabana og ikke på en støvet dyreskueplads. “To the Moon and Back ” bragede ud under teltdugen i en tordende hård techno version, der gav modspil til tropicana stemningen. Det gav en kort pause i striben af fabelagtige, fængede samba-ficerede versioner af blandt andet fanfavoritterne “Keep the Streets Empty for Me” og “If I Had a Heart”. Det var en syret oplevelse, der mod alle odds fungerede, fordi Fever Rey er så kompromisløs, at man ikke kan gøre andet end at gå på med hendes sindssyge idéer.
Fever Ray balancerer på en fin linje mellem vanvid og galskab. Det demonstrerede hun med djævelsk galskab i sit febrilske febershow, der smittede de tilskuere, der holdt ud til den lyse morgen. Det pumpede spektakel passede perfekt som afslutning på en festlig festivalfredag.
