Sindssygt. Imponerende. Ekvilibrisme. Overlegenhed. Virtuost. Der mangler ikke ord til at beskrive, hvad The Smile gav Arena fredag aften. Og alligevel gør der. Radiohead medlemmerne Thom Yorke og Jonny Greenwood og Sons of Kemet-trommeslager Tom Skinner arbejder på et helt andet musikalsk niveau, end de fleste musikere gør. Det er mildest talt en ærefrygtindgydende oplevelse at se dem operere på en scene, hvor Yorke og Greenwood gnidningsfrit skifter instrumenter før, under og efter hvert nummer. Om det er bas, guitar, klaver eller i et enkelt tilfælde for Greenwood en harpe!?, er fuldstændig underordnet. De to herrer mestrer dem alle.
The Smile opstod som band under pandemien, hvor de tre musikere plus Radiohead producenten Nigel Godrich formede projektet, der debuterede via livestream på sidste år Glastonbury festival. I april 2022 udkom deres første album A Light for Attracting Attention, der er en tour de force i musikalsk kreativitet. Albummet er fyldt med komplekse riffs, og det blander genrer så forskellige som post-punk og elektronisk 1960’er vintage lyd. Det er en stor lytteoplevelse, som drager fordel af genlytning.
Live er det et overvældende frontalt angreb på alle sanser. Åbningen kom med det insisterende synth beat fra albummet åbningsnummer ”The Same”, der smældede i elektroniske bølger ned over publikum, mens Greenwood sad sammensunket over klaverets tangenter som fortabt i hans egen verden. Herefter lød Yorkes hypnotiserende vokal, der æggede folk an til at overgive sig, hvilket de gjorde. Hvordan kan man andet i det selskab?! Som sangene skiftede, kunne basgangene føles i mellemgulvet, trommerne satte rytmen for kroppen, og Yorkes skiftende vokal, der gik fra falset til baryton, gik direkte i hjertekulen. Publikum blev af Yorke dirigeret med en kroget lille finger eller et tilfældigt vift med hånden, der ansporede klap og jubel. For de indviede var det mildest talt en fantastisk oplevelse fra start til slut.
For alle andre føltes gårsdagens koncert nok mere som et indblik i et øvelokale, hvor der foregik noget meget internt og underforstået. The Smiles soniske univers er ikke for alle, og det ekskluderer mere, end det inkluderer. Det er ærgerligt for bandet, og for de, der går glip af den særegne oplevelse, det er opleve The Smile live.