Efter Taylor Hawkins pludseligt døde sidste år, har myterne floreret omkring hvem der evt skulle erstatte Foo Fighters trommeslageren.
Men i en Youtube-video kan bandet nu offentliggøre at det (indtil videre) er Josh Freese. der skal træde i Hawkins store sko. I vanlig Foo Fighters stil har bandet lavet en gimmick ud af offentligørelsen, og i videoen optræder både Red Hot Chilli Peppers Chad Smith, Mötley Crües Tommy Lee og Tools Danny Carey.
Josh Freese har spillet med stort set gud og hver mand og har arbejdet meget som sessionmusiker. Han har blandt andet svunget stikkerne for Nine Inch Nails, Guns N Roses, Weezer, Bruce Springsteen, Rob Zombie, The Offspring, A Perfect Circle, Avril Lavigne og mange flere.