Snakken gik lystigt blandt folk foran og inde på Arena tidligt fredag aften, og desværre stoppede den ikke, da Japanese Breakfast gik på scenen. Der var en tydelig summen under hele koncerten, der til tider mudrede lyden og generede oplevelsen af frontkvinde Michelle Zauners fine og skrøbelige vokal. Det lettere affolkede telt signalerede også tydeligt, at sangerinden og co. måske havde været bedre tjent med en booking på Avalon, hvor deres følsomme, atmosfæriske drømmepop bedre kunne være kommet til sin ret i et mere intimt rum.
Japanese Breakfast gjorde dog det bedste, de kunne og kom godt fra start med den storladne hymne ”Paprika” fra seneste album Jubilee. Herefter fulgte en koncert, hvor Zauner vedholdende forsøgte at vinde publikums gunst og få dem til at deltage i legen. Hun hoppede energisk rundt på scenen, interagerede med folk i pit, og så blev der slået på den store gong, som bandet havde medbragt.
Det skortede bestemt ikke på vilje til at underholde og sangerindens stædige forsøg på at få folk med, kom Japanese Breakfast til gode under den poppede ”Be Sweet”. Her sang Michelle Zeuner opmuntrende: ”I wanna believe in you. I wanna believe!”, og den tiltro fik den samlede mængde i teltet til at nærme sig noget, der lignede dans. Vildere blev ikke, før bandet afslutningsvis spillede den herligt, bombastiske ”Diving Woman”, hvor støjrocken endeligt kunne bryde gennem lydmuren af snak.
På trods af de ivrige forsøg på at få sat skub i sagerne så måtte Japanese Breakfast i sidste ende se sig slået af omgivelserne og festivalgængernes manglende fokus på musikken. Det var en ærgerlig oplevelse for bandet, der endeligt havde fundet vej til dansk jord. Forhåbentligt vender de tilbage under bedre forhold, hvor deres opløftende synthmusik kan få plads og den opmærksomhed, den fortjener.
