Hvis du denne torsdag føler, at du godt kunne bruge lidt kræfter fra oven til at live dig op, men at Gud ikke rigtig hører dine bønner, så er Electric Wizard klar til at få fat på den bevingede herre nedenunder. Vi skal til midnatsmesse hos det legendariske doom/stoner-band, og ud fra lugten af weed i Avalon-teltet at dømme er folk godt forberedte til denne koncert.
Electric Wizard kæmper lidt med lyden til at begynde med, men da de først får styr på det er der ingen tvivl om, at der er lagt op til en seance af de helt store. Ved bandets to tidligere koncerter på Roskilde Festival har englænderne spillet i dagslys, men det er her i mørket, at de og vi hører hjemme. Electric Wizard spiller dejligt højt, som det sig hør og bør til sådan en her koncert, og man bliver hurtigt draget ind i deres okkulte univers, hvor der spilles sløvt og langsomt, men hvor det aldrig bliver kedeligt.
Bag bandet bliver der projekteret klip fra gamle film, hvor mere eller mindre lyssky satanritualer, på grænsen til de pornografiske, finder sted — et perfekt bagtæppe til de hypnotiske rytmer og tekster om djævlen og hans venner. Et par folk forsøger at sætte gang i en moshpit, men her tager de grueligt fejl — det er ikke musik til pitten, men til potten.
Som forventet slutter de af med det eneste nummer i deres katalog, man med god samvittighed vil kalde et hit, “Funeralopolis” — lige knap ni minutter, der perfekt opsummerer bandets lyd og æstetik, men også hvad den her genre kan, når den er bedst. Når man spiller doom/stoner-metal kan det være svært at skille sig ud, men der er en grund til, at Electric Wizard kan trække så mange folk til. De har rytmen og æstetikken, og selvom det ikke er en koncert, der går over i verdenshistorien, så gør den stadig lige det, den skal denne aften på Avalon. Der skulle hilses på Satan, og han vinkede tilbage.
