Kassi Valezza er blevet kendt for hendes drømmende americana, der blander atmosfæriske melodier med en sødmefyldt vokal. Hendes musik tegner billeder af åbne, støvede sletter, mens hendes tekster er fyldt med længsel, angst og historier om kærlighed og eksistentielle livsovervejelser. Ja, Kassi Valezza skiver om de store spørgsmål i livet, og hendes melodier og lyrik kræver en villighed til at give sig hen til musikken og til virkeligt at lytte til teksternes spidsfindigheder. Netop de to kvaliteter var der desværre ikke meget af på Gaia scenen på Roskilde Festival onsdag eftermiddag.
Folk, der var kommet håbefuldt søgende efter en festlig honky tonk oplevelse, gik hurtigt igen, for det var ikke Kassi Valessas mål med eftermiddagens koncert. Hun fokuserede på at lade musikken tale for sig selv, og det kostede hende et langt stykke af vejen publikums interesse. Uden et vist kendskab til Valezzas musikalske kunnen var der ikke meget at hente på scenen, og som den amerikanske singer-songwriter spillede sig gennem både rustikke countryballader fra hendes seneste album From Newman Street og mere folk-inspirerede sange fra forrige album Kassi Valazza Knows Nothing, gled folk væk – ud af teltet eller bare ud af opmærksomhed på scenen.
Selvom der var fans til stede, som kendte musikken og viste deres påskønnelse, så blev koncerten en meget low key oplevelse, og den energi forplantede sig på scenen. Efter 45 minutter forlod Kassi Valezza scenen, og det så ud, som om, hun kunne ikke komme væk hurtigt nok. Forhåbentligt vender den amerikanske sangerinde tilbage til Danmark, hvor hun får mulighed for at spille i et intimt rum, hvor musikken og hendes fængende vokal kan komme til sin ret. På Gaia druknede hun i begyndende festivalfuldskab og en støjmur af snak, som selv ikke hendes velspillende band kunne spille sig igennem.
