Det eneste, der mangler for at løfte Nøgne som nyfødte helt op i de øverste luftlag, er, at teksterne hver især befinder sig deroppe. Det lyriske niveau er godt, men heller ikke på denne udgivelse løfter Claus Høxbroe sig helt op blandt nutidens bedste danske digtere.
På Heza griber Generationals ganske åbenlyst træk fra vidt forskellige kunstnere, gerne med mindst et par årtier på bagen, og sætter dem sammen i numre, der gennem stram produktion og indie-stilisering bliver tildelt en nutidig relevans. Det kan fungere, men i syv ud af Hezas ti forsøg ender det i ligegyldigheder.