The First Waltz markerer sig som et velspillende, velproduceret, vellydende og velskrivende rockband på denne EP, der stort set rammer plet, hvis sigtet har været den brede middelvej. Jeg savner lidt udfordringer og afvigelser fra den sikre og lige vej – men fundamentet og basen for at stikke af fra gennemsnittet er solid og lovende.
The Yes Wave debuterer med et fint og vellykket album, der kan virke lidt søgende i sit skæve udtryk. Variationerne mellem det indierockede og det alt.country-agtige er på den ene side sunde, men de giver også et lidt rodet billede. De langsommere og dybfølte numre står klart stærkest.
Der er svipsere undervejs, men det altovervejende indtryk er, at Laura Veirs lykkes til næsten perfektion med at skabe et lille vidunder af en musikalsk mirakel-baby, når hun fører gode gamle børneklassikere ind i sit skæve og lunefulde indie-folk-univers. Det er både smittende, charmerende og medrivende.
Mørk & Kjer fortsætter – trods nyt bandnavn – ad samme sti, som de slog ind på med forgængeren. Og det er, når de sikre kort spilles, at stikkene tages hjem. Eksperimenterne lykkes ikke i ligeså høj grad, men det forpurrer ikke indtrykket af et flot, varmt og nærværende album.
Johnny Madsen leverer endnu et album, der med garanti falder i god jord i den eksisterende fanbase. Alle os, der kun halvvejs trykker på ’synes-godt-om’-knappen vil nok stadig være draget og tiltrukket – men samtidig tøvende og tilbageholdende.
Man kan ikke anfægte Meg Bairds evner og fremragende musikalitet. Men det er som om, at helheden bliver for tung til at fungere, for når både melodier, vokal, stemning, arrangementer og indlevelse bliver så himmelstræbende ambitiøst som her, så forsvinder jordforbindelsen.
Jeg kan egentlig rigtig godt lide Karoline Munksnæs fra den rolige og afdæmpede side, men det er som om, at denne side af albummet først for alvor træder i karakter, når den har nogle modsætninger at læne sig op ad. Dem er der desværre ikke helt nok af.
Rum 37 viser egentlig selv vejen frem på de to mest vellykkede numre på denne EP. Når den jævne overflade brydes med nerve og energi, så opstår den magi, der giver Rum 37 sin berettigelse. Derfor håber jeg, at københavnerkvartetten søger i denne retning, når EP en dag skal blive LP.
Som Leonard Cohens søn træder man vel aldrig endegyldigt ud af faderens skygge. Men Adam gør et så stærkt forsøg, som det lader sig gøre, og ”Like a Man” er et fornemt album for alle med hang til den fine, nydelige og meningsfulde countryballade, der undgår både musikalske og tekstmæssige klichéer.
Kaosbørn viser store evner på et album, der tekstmæssigt rykker i den dansksprogede lytter, der i denne genre skal lede længe efter kunstnere, der i den grad tør have meninger og ambitioner for kulturnationens fremtid. Musikalsk rykkes der i modsætninger og kontraster, og alt i alt er det både sundt, godt og medrivende.
Maia Vidal har sine store styrker i den utraditionelle tilgang til popgenren, men samtidig når de to modsætninger – den alvorsfulde og den spøge- og legesyge – kun sjældent at finde sammen for alvor. Oftest er det enten den ene eller den anden side af Maia Vidal, der slår igennem.
Solander har et stort potentiale, men bandets toer er en skuffelse, hvor de fleste eksperimenter ikke rigtig rykker noget. Det bliver lidt langstrakt og ligegyldigt, og den stærke melodiske evne fra debuten synes næsten fraværende.
TD Lind kan noget helt særligt som sanger og sangskriver. Men kun på fire numre. Og når han ikke lykkes, så ender det hele i en skrækkelig omgang country-flæberi med ligegyldige udvridninger af gamle udslidte klicheer. Ligegyldighederne overstråler desværre de flotte øjeblikke.
Det er ikke specielt nyskabende, det som Should byder på. Men det er tidløst, og det er i og for sig en større kompliment. Det afdæmpede drømmende univers står stærkt og glasklart fra de amerikanske veteraner, der med det yderste af neglene holder balancen mellem kedsomhed og drømmende skønhed.
Vega er i fuld gang med en samling genindspilninger af de største numre, som bliver samlet i tematiske udgivelser i en serie under den samlede titel Close-Up. Vega er nået til tredje samling af sange, og denne gang er temaet States Of Being.