The Natural Disasters: Tormenta
byI disse corona-tider, hvor kulturtilbuddene nærmest er gået i stå, er det fedt at modtage en rockperle med masser af cohonas!
I disse corona-tider, hvor kulturtilbuddene nærmest er gået i stå, er det fedt at modtage en rockperle med masser af cohonas!
De ni skæringer er lige som tidligere søgende og fyldt med stemning og nærvær, og man fornemmer, at Black Seagull befinder sig et sted i livet i dag, hvor de har skruet ned for volumen og tilsvarende op for kvaliteten i sangenes både storladne og afdæmpede udtryk.
Kort og præcist. Leveret med hårde hug til mellemgulvet. Nådesløst, kompromisløst og kortfattet. Som hardcore punk skal være – når det er bedst!
På overfladen ser de barske ud, de fem mørke ryttere, som stirrer sammenbidt ind i kameraet på pressefotoet. På bandets nye og tredje album er der derimod ikke mange barske attituder, men derimod en masse andre og heldigvis spændende ting.
Énmandsprojekter risikerer at ende blodfattige i deres mangel på samspil fra et reelt band, og det er også en reel risiko ved Alioschas og Wests nu to udgivelser, al den stund at stil, udtryk og gæstemusikere skifter forholdsvist som numrene skrider frem.
Mirja Klippel kan ikke anbefales varmt nok! Det er sjældent hørt kvalitet, holdt på et kunstnerisk niveau og med en så personlig stemme, at man fængsles og forføres allerede ved den første tone af titelnummeret.
Alkymist er noget så sjældent som en vellykket hybrid mellem gotiske gyserstemninger, kombineret med YOB’s fodslæbende doom metal. Omnipotente udladninger af støj, iklædt betontunge rytmer, vækkes til live af Bjørnegs intense brøl.
Det sædvanlige indhold hos de nordiske death metal-bands om hekseafbrændinger og vikinger i kamp er hos Deathening erstattet med en mere omnipotent tilgang til ondskaben, og forsanger Kalle Nimhagens henholdsvis dybe growl og skingre skrig tager os med på en rejse over 11 skæringer, der i den grad tager udgangspunkt i ondskaben, som vi møder den i den moderne verden.
September Sound er noget så simpelt som et vellydende, gennemkomponeret og supersympatisk sæt sange, der kommer lige fra hjertet.
Datarock er stadig ikke blevet helt voksne! Kvartetten leger med en masse referencer bagud, men skaber på den baggrund ny lyd og indvarsler fremtidens musik på klubbernes dansegulv.
Excelsior er klædeligt kort – vi taler otte numre på rundt regnet 25 min – og det bibringer bare til lysten til en tur mere i Spektrs soundtrack-hungrende univers. SPEkTR har denne gang lagt de mere vilde eksperimenter på hylden – noget som indimellem tidligere kunne gøre en noget forpustet – og istedet fokuseret på en kort og ganske præcis plade udi diverse imaginære filmscores.
Den kritiske tone, og meget tydelige og personlige budskaber, er et gennemgående element på Galmandsværk, og det er medvirkende til, at man som lytter kommer tættere på sangskriveren og personen Uffe Lorenzen.
Nicotine Nerves skal roses for deres gåpåmod til at levere noget kompromisløst og velspillet garagerock, og det lover godt for deres næste udspil, når de forhåbentlig får lidt mere kød og muskler på deres musikalske udtryk.
De to compadres fra President Fetch, henholdsvis guitarist Alioscha Brito – Egana og trommeslager Carsten West, har smidt en særdeles vellykket split, der mixer en Stonerrock-del med en mere Psychet anden-del
Der er kommet mere pondus i instrumenteringen hos de urbane folk-rockere i Black Seagull på Distant Lullabies