09.12.13 – Marie Key – Store Vega, København
byMarie Key er vild med trommer. Så vild at hun har to trommeslagere med på sin efterårsturné. Så vild at hun for nylig løj i et radiointerview og fortalte, at hun ville fordoble antallet af trommeslagere på scenen, for hver turné hun skulle på. Lyver gør hun nogle gange, hvis hun er lidt presset i en interview-situation og gerne vil virke interessant. Dette var en af de små hyggelige fortællinger Marie Key havde med i Store Vega denne aften, og det blev leveret med en subtil lune og humor, som hun vinder stor popularitet på.