Med deres femte album tager Crippled Black Phoenix (CBP) på endnu en progressiv rejse ud i grænsefladerne mellem traditionel rock, syrede og symfoniske klangflader, garneret med finurlige og skæve indfald af lyde. Som altid kræver det, at lytteren begiver sig uforfærdet og helhjertet ind i musikkens pulserende og stemningsmættede univers, for at få det fulde udbytte.
Hvordan fornemmer man bedst en nordengelsk oktet, der kombinerer moderne støjfrekvenser med lyden fra klassiske træ- og messinginstrumenter i et musikalsk univers, der spræller og stritter imod enhver genrebeskrivelse? Man besøger bandet forud for deres koncert for en snak om inspirationskilder, nøgenoptrædning og om at være ærligt til stede i sin musik.
Der er en konstant kredsen omkring mange forskellige udtryksmuligheder hos CBP, og man bliver nødt til at bevæge sig ind i musikkens filmiske univers med et åbent sind. Men man bliver til gengæld belønnet for sin indsats, hvis man giver sig tid til at glide rundt i de afkroge af stemninger som albummet er bygget op med.