6
En aften med hovedvægt på Ones and Sixes blev ikke den store oplevelse en koncert med Low kan være. Albummet er simpelthen ikke stærkt nok til så stor fokus. Mindre kan dog gøre det og det blev da også en helt ok aften i selskab med Duluth-trioen.
Med Someday, Nothing Will Happen er The Great Dictators ep trilogi afsluttet. Denne afrunding er mere løssluppen og let i udtrykket end de to før udgivet ep’er, men stadig med Dragut Lugalzagosi barytone vokal i front som den røde tråd.
Lidt elektronisk knitren hist og pist, sagtmodige strygere og melankolske klavertoner, skubber og prikker lidt til hvad der må betegnes som sfærisk, storladen folk. Det er vitterligt smukt visse steder, men det bliver søvndyssende i længden, fordi melodierne er for flygtige og fordufter, inden de når at manifestere sig.
Jeg har efterhånden set Low et utal af gange, og denne holdt vanlig høj standard. Skulle der være en anke eller to, må det være de tidligere nævnte pauser mellem numrene, som suger den himmelske oplevelse lidt ud af foretagendet, og at de eksplosioner som Low også er garant for blev holdt lidt for meget i ave.
Hos The Middle East hersker en udpræget klarhed og et stemmearbejde som smyger sig ind og ud imellem hinanden, som unge elskende, der føler og sanser hinanden forsigtigt an i den helt spæde forelskelse. Instrumenteringen er sparsommelig og behørigt tilbageholdt, som et åndedræt i komplet sync med kroppen