Roskilde Festival 2008: Hellacopters-interview
byThe Hellacopters leverede startskuddet til en revolution indenfor garagerocken, da de i 1995 udgav deres første 7”-single ”Killing Allan”. En lang række bands som…
The Hellacopters leverede startskuddet til en revolution indenfor garagerocken, da de i 1995 udgav deres første 7”-single ”Killing Allan”. En lang række bands som…
En reunion på lånt tid Ligesom Slayer gjorde det med Reign In Blood i 80’erne, leverede svenske At The Gates med Slaughter Of The…
Der skal ikke lægges skjul på, at koncerten med Cat Power var én, der var blevet set frem til. Fænomenet Cat Power har vokset sig større og større hver gang et album er blevet udgivet og er efterhånden blevet berygtet for sine særegne koncerter.
Før Slayer gik på Orange Scene søndag eftermiddag, havde køen til de to pits foran scenen vokset sig til gigantiske dimensioner. Så selvom Slayer efterhånden har spillet på Roskilde Festival en del gange, var det rart at se, at pusten stadig ikke er gået af deres fans.
Det er meget svært at sætte sig op til en metalkoncert tidligt på dagen under Roskilde Festival, men da programlægningen ofte netop placerer metalbands tidligt, kan det desværre være en nødvendighed, at kravle tidligt ud af fjerene. Men når der er tale om et legendarisk band, har man ekstra god grund til at stå tidligt op en søndag.
Nogle gange fornemmer man talent og potentiale på et niveau, der giver fingrene skrivekløe. Der tænkes her på det helt nye danske band The State The Market And The DJ.
Med en stenet, rocket og sumpet indgangsvinkel til musikken leverede Black Mountain natten til søndag en ganske udmærket koncert med tydelige referencer til 70erne. Med bandets to albums i baghovedet er der intet underligt i det, og den psychedeliske musik lå da også meget tæt op ad hvad man får hvis man sætter deres albums på anlægget.
Neil Young er et kæmpe idol og en af rockhistoriens allerstørste skikkelser, så det er med ærefrygt at min pen møder papiret. Jeg havde allerede inden koncerten på fornemmelsen, at den blotte oplevelse af nok en gang at se Neil Young ville vække en trang i mig til at give topkarakter.
Det dunkle og det lyse, det intime og det storladne. Det legendariske band My Bloody Valentine laver musik, der hypnotiserer og luller de vågne ind i drømmeland. Stemningen var en blanding af angstfuld forventning og benovelse, da My Bloody Valentine nærmest listede ind på scenen. Ville de kunne leve op til hypen?
Nogle vil sige, at Raveonettes er musikere med modebevidsthed, men det forholder sig givetvis omvendt, nemlig at de er modefolk, der spiller musik. Denne betragtning er egentlig ikke en kritik, men snarere en kendsgerning, der gør det nemmere at forstå musikken og koncerten.
Med vanlig energi gav Dillinger Escape Plan et brag af en metallisk oplevelse da de fyrede den måske mest balstyriske koncert på dette års Roskilde Festival. Tempoet skiftede konstant og sanger/screamer Greg Puciato løb rundt på scenen mens han sendte kaskader af vildskab ud til publikum. Han befandt sig tydeligvis godt på den store scene.
Judas Priest har bestemt haft deres storhedstid, og der er ingen tvivl om, at de har haft deres indflydelse på metalgenren, men denne koncert og tour er uden tvivl helt til grin. Så her kommer lige en opfordring: “Gør os nu for pokker den tjeneste at blive på plejehjemmet fremover, for I kan sgu’ ikke være bekendt både at kede os og ødelægge jeres eget ry på den måde”.
A kid hereafter var at finde hele tre gange på årets Roskilde, og hver gang som repræsentant for forskellige genrer. Når de er ”in the grinding light” er der tale om metal, nærmere betegnet grindcore, en ret speciel genre, som man fik en smagsprøve på denne varme, tømmermændsprægede eftermiddag.
Hvorfor der var en tendens til at sætte dansevenlige bands på de helt forkerte tidspunkter i spilleplanen på Roskilde Festival i år er et spørgsmål, jeg skal lade stå ubesvaret hen.
En regnbyge betød at teltet var fuldstændigt tætpakket umiddelbart inden Efterklang skulle på scenen. Af sikkerhedsårsager tillod personalet ikke koncerten at starte, før der var ro i salen. Aftenen inden var en koncert på samme scene blevet stoppet pga. trængsel og uro. Det betød at stemningen var intens og at teltet var varmt.