21.02.19 – Steven Wilson – Operaen
byBortset fra enkelte missere blev denne koncert endnu en triumf for multiekvilibristen Wilson, der med sit formidable hold ganske enkelt aldrig skuffer.
Bortset fra enkelte missere blev denne koncert endnu en triumf for multiekvilibristen Wilson, der med sit formidable hold ganske enkelt aldrig skuffer.
En magtdemonstration er til ende efter 150 min. fabelagtig koncert i noget, der må betegnes som en af Wilsons bedste præstationer på dansk grund. Femte gang jeg ser ham og denne var utvetydigt hans mest suveræne udførsel af egne og Porcupine Trees sange.
Steven Wilsons seneste fuldlængde udspil Hand.Cannot.Erase udkom i 2015 og har man gået og ventet spændt på hvornår der skulle komme nyt fra den…
I går var som sædvane også fantastisk. En koncert med Wilson er til glæde for alle sanser. Han er begejstret, munter, dybt koncentreret og særdeles velspillende hele vejen til mål. Med sig har han et bundt solide musikere, der ikke træder en millimeter forkert, ikke spiller et splitsekund ude af sync og som hele tiden har øje og ører for hvor Wilson vil hen.
Fremragende sætliste, superlyd, energiske og spillelystne musikere med teknisk kunnen til overflod, Lasse Hoiles imposante men gruopvækkende visuals og et oplagt publikum giver tilsammen en sublim og helt igennem gennemført koncert. Det kan kun give topkarakter.
Perfektionisten over dem alle rundede Amager Steven Wilson der mest er kendt for sit virke i Porcupine Tree lagde vejen forbi Amager Bio på…
Insurgentes er visuelt flot og herfra skal lyde en cadeau til Lasse Hoile. Han er en kreativ og dybt seriøs fotograf, som har et fantastisk øje for visuelle virkemidler og en udpræget sans for den mørke og uhyggelige side af tilværelsen. Alt er gennemført og progressionen i filmen er velvalgt
Overordent gemmer guitarerne sig for langt nede i mixet på Someone Here Is Missing. Der er for lidt nerve som griber efter struben, er dragende eller på anden vis genuint. Ikke at det behøver være spektakulært, men det bliver for pænt og uvedkommende i længden.
Diskant.dk har i løbet af januar måned kåret 00ernes tredive bedste albums. På førstepladsen ligger svenske Opeth med Damnation (2003) som diskants anmelder kalder for en særdeles vellykket bastard.
Fear Of A Blank Planet eksplorerer og reflekterer over de fremmedgørende kræfter mennesket oplever i kontakt med de allestedsnærværende medier. Hvor nogle opfatter den moderne medieverden som en emancipation, har Porcupine Tree helt andre dystre anskuelser overfor dette.
In Absentia er det perfekte mix mellem de poppede og iørefaldende melodier samt den mere kantede metalliske lyd, som Porcupine Tree arbejder med. På de efterfølgende plader Deadwing (2005), Fear Of A Blank Planet (2007) og The Incident (2009) har Porcupine Tree fortsat den gode stil fra In Absentia.
For 40 år siden blev prog rock bandet King Crimson dannet, og for at fejre dette jubilæum udsender DGM & Panegyric en hel serie…
Det musikalske vidunderbarn og hjernen bag Porcupine Tree har begået sit første egentlige soloalbum. Den 41 årige englænder Steven Wilson, har i de sidste tyve-femogtyve år været én af de største ikoner på den progressive rock/metal scene, hvor han med en imponerende produktivitet har skrevet musik og tekster til og produceret Porcupine Trees plader, såvel som en lang række sideprojekter (fx Blackfield, Bass Communion, No-Man og I.E.M).