Al begyndelse er svær, hvilket stod tydeligt på Haven Festival 2017. Førstegangsfestivalen blev kraftigt udfordret og overrasket af vejr, dårlig lyd og værst af alt kø på kø på kø på kø. Men hvor logistikken svigtede, triumferede musikken.
Der er altid noget at være sur over når man er Matt Berninger, og derfor er der også altid en grund til at drikke. Med en cool atittude gik Berninger vogtende rundt på Orange Scene, med et krus champagne i hånden når han ikke sang, og når han sang skreg han sine inderste smerter ud.
The Walkmen spillede med overbevisning og havde valgt en fin sætliste, men 70 min. er sgu for pauvert, når man stiller med seks album i bagagen. Jeg kunne i hvert fald snildt have brugt en halv time mere i deres berigende selskab. Det vi fik, kan man dog ikke sætte en finger på.
Med Someday, Nothing Will Happen er The Great Dictators ep trilogi afsluttet. Denne afrunding er mere løssluppen og let i udtrykket end de to før udgivet ep’er, men stadig med Dragut Lugalzagosi barytone vokal i front som den røde tråd.
Siden den ypperlige Lisbon er der denne gang skåret mere til benet, skruet ned for det mere rockede og muskuløse udtryk og der er overordnet mere knaphed i New Yorkerne denne gang. De respektive numre spilles med stor intimitet og selvom inderligheden altid har rådet i amerikanernes univers, er Heaven The Walkmens til dato mest stille album i instrumental henseende.
Fredagens festival bød på rejser i sorgens land, magisk sing-a-long og minder fra dengang, hvor vi alle var “just a symptom of my time”.
Tom McCarthys film Win Win har høstet gode anmeldelser i USA. Filmen har Amy Ryan og Paul Giamatti i hovedrollerne og har endnu ikke…
Efter det massive olieudslip nær den amerikanske kyst tilbage i april måned har velgørenhedsorganisationen Global Green USA lavet en kompilation, hvor overskuddet skal gå…
Det er nu muligt at downloade et nyt nummer med New Yorker bandet The National. Der er tale om et piano-drevet nummer med titlen…
The Nationals absolutte hovedperson er den altid bevægelige, følsomme og nærmest utilregnelige Matt Berninger. Disse adjektiver kunne man også i dag med rette sætte på frontmanden. Med sig havde The National ekstra musikere på blæsere og keyboard, og sammen var de stærke som altid med et perfekt musikalsk samarbejde fra scenen.
High Violet er The Nationals foreløbigt bedste album og selvom deres energiudladninger var noget af det, der gjorde Alligator god, så er bandet muligvis bedre når de skruer lidt ned og lader melodi og tekst stå klarere frem.
Boxer går fuldt fortjent sin sejrsgang verden over og hvor bandet tidligere med nød og næppe kunne fylde Loppen, er det pludselig Amager bio og Store Vega, ikke bare én, men to dage i træk, som må melde udsolgt.
Amerikanske The National er efterhånden fast husorkester på disse breddegrader, hvor de har leveret den ene glimrende rockpræstation efter den anden. Og bandets tusmørkerock synes at passe det danske publikum vel. Denne tirsdag aften i Tivolis koncertsal var begejstringen i hvert fald tydelig.