Varmt og smukt
Efter udgivelsen af den sidste og tredje del af sin anmelderroste oktober-trilogi påbegyndte den norske singer/songwriter Thomas Dybdahl sin lille danmarksturné (der er en del af en Europaturné), denne kolde vinteraften, med at besøge Lille Vega. En koncert der var så efterspurgt, at der var blevet arrangeret en ekstra-koncert dagen efter – hvilken også allerede var meldt udsolgt. Interessen for den lille nordmand var altså til stede, men spørgsmålet var så, om han kunne leve op til den?
Allerede efter de første par numre havde man svaret på dette spørgsmål. Interessen var berettiget!
Thomas Dybdahl og band var dybt engageret og nød tydeligvis at spille for et tændt publikum, der efter flere af sangene næsten ikke kunne stoppe med at klappe. Den ene gang fortsatte klapsalverne så længe, at en tydeligt rørt Thomas Dybdahl begyndte at grine og var nødt til at tysse på publikum.
Han lagde ud med to numre fra det seneste album, men derefter var det én stor blanding af sange fra de tre oktober-albums …That Great October Sound , Stray Dogs og det seneste og mesterlige One Day You Will Dance For Me, New York City . For dem, der kun kendte albumene og ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med Dybdahl live, ventede der en overraskelse. For hvor CDerne til tider er så afdæmpede, at man frygter de vil gå i stå, er mange af numrene helt anderledes live. Nogle er som på CD, men de fleste er peppet op og har fået en langt mere rocket lyd, som ligger langt fra singer/songwriter-stilen på CDerne. Dette klæder sangene og Thomas Dybdahls stemme rigtig godt. Han bevæger sig fra, nærmest at croone, til pludselig at skrue tempoet i vejret og på nærmest Jeff Buckleysk manér at skrige teksten. Begge ting mestres til perfektion.
Et stykke inde i koncerten entrerede den smukke og charmerende Silja Salomonsen scenen for at give sit besyv med. Trods sit pæne ydre og smukke stemme, virkede hun noget overflødig og meget af tiden stod hun ude i den ene side af scenen og kiggede på.
Med et så storslået repertoire som Thomas Dybdahls, er det er svært at fremhæve nogle af numrene frem for andre. De var alle gode og der var ikke nogen numre, der synes malplaceret. Hvis man skal fremhæve et, der fungerede særligt godt live i forhold til på CD er det Honey fra albummet Stray Dogs . Der var dømt fællessang i stor stil og hvor koret på CDen virker helt forkert fungerede det perfekt live.
En smuk aften hvor publikum kunne gå en del varmere hjem end de var ankommet…
