Flot akustisk album fra Bill Callahan
På trods af, at Smog på sit 12. album fortsætter sin afdæmpede lo-fi singer-songwriter stil, er der en række ændringer i forhold til de fleste tidligere udgivelser fra Bill Callahans hånd. Musikken er blevet langt mere minimalistisk og de skramlede numre finder man ikke nogen af. Det er dog stadig Bill Callahans guitar og dybe sprøde stemme, der ligger helt fremme i lydbilledet – en stemme der til tider kan minde om Lambchops Kurt Wagner. Én ting er markant anderledes end mange af hans tidligere albums. Dette er primært et akustisk album, hvor musikken i højere grad fungerer som et tapet for Bill Callahans tekster.
Når det virkelig lykkes Bill Callahan at komponere gode melodier, gør hans guitarspil, stemme, tekster og den stemning der i det hele taget er i sangene, at musikken går rent ind hos undertegnede. Heldigvis lykkedes dette på de fleste af numrene på A River Ain’t Too Much To Love, og da jeg bedst kan lide det mere afdæmpede Smog, passer stilen på det nye album fint ind i min smag. På trods af det sparsomme instrumentale akkompagnement træder melodierne alligevel fornemt frem gennem Bill Callahans baryton, der til tider på nærmest Leonard Cohensk vis reciterer sig gennem teksterne.
Som altid er sangene ganske simple, og de to første numre bevæger sig da også stille og roligt derudaf stort set kun ledsaget af stille fingerspil og en smule trommer. Især ”Say Valley Maker”, hvor Bill Callahan får kvindeligt selskab, er et flot eksempel på, at musik ikke behøver være teknisk svært for at lyde godt. Albummet topper med det flotte country-agtige nummer ”The Well”, der med sine monotone guitarrundgange og violiner hopper og danser af sted i de syv minutter det varer. Men ”The Well” er en enlig svale, og allerede på det næste nummer, det smukke ”Rock Bottom Riser” er vi helt nede i tempo igen og han synger:
I love my mother, I love my father, I love my sister too
I bought this guitar to pledge my love, to pledge my love to you
Det må siges, at have været en god investering og med A River Ain´t Too Much To Love har Bill Callahan lavet sit bedste album siden Knock knock fra 1999. Kender man ikke Smog er dette et godt sted at starte for fans af eksempelvis Bonnie ”Prince” Billie, Lou Barlow og Jim O’Rourke.
