Beastie Boys for menig mand
Med sin blanding af rock og rap bryder Beastie Boys igennem lydmuren allerede med sit første album, Licensed To Ill, fra 1986. Ikke alene bliver det det første hip-hop-album til at indtage førstepladsen på Billboard 200, som de i øvrigt holder i hele 6 uger, det er også lavet af tre hvide fyre, der har bevæget sig ind på fremmed grund, hvor hvide – oven i købet med jødisk- og middelklassebaggrund – normalt ikke har noget at gøre.
I startfirserne komme de tre drenge med de borgerlige navne Adam Yauch, Michael Diamond og Adam Horovitz under vingerne hos Def Jam Recordings, der på dette tidspunkt har hovedsæde i Rick Rubins kollegieværelse. Selvom rocken skinner tydeligt igennem, er det hip-hoppen og dens sans for samplinger, der dominerer albummet. Og helt som genren foreskriver skifter de tre bandmedlemmer sine borgerlige navne ud med nogen, der lyder mere af street-style. Fra da af er de tre bedre kendt som MCA, Mike D og Ad-Rock.
Debuten får hårde ord med på vejen af en stort set enig anmelderskare, men med numre som ”No Sleep Till Brooklyn”, ”Brass Monkey” og ikke mindst ”Fight for Your Right” appellerer Beastie Boys’ pubertære stil til tidens unge lyttere. ”You gotta fight for your right to party” kommer til at stå som et mantra i de unges bevidsthed. Ordet party skulle gå hen og få en central plads når talen faldt på Beastie Boys i tiden efter debuten. Teksterne kredsede om sædvanlige klicheer som sex, drugs og rock ’n’ roll og den Budweiser-sponserede tour, der fulgte debuten, gjorde hvad den kunne for at bekræfte myten om de tre festklædte drenge fra Beastie Boys.
Om det er ryet som et lalle- og festglad band, eller om det er kritikken fra det etablerede hip-hop-miljø eller noget helt tredje som bandet er trætte af, der gør udslaget er ikke til at sige, men med det Dust Brothers-producerede andet album, Paul’s Boutique, skifter bandet stil. Til trods for de stadig fjollede tekster er der nu et reelt indhold i dem. Med numre som ”Shake Your Rump” og ”Hey Ladies” kommer de ligeledes med i superligaen rent musikalsk, da der sættes nye standarder for, hvad man kan udføre med samples. Paul’s Boutique er desværre med sine kun to numre på Solid Gold Hits groft underrepræsenteret. Dette skyldes formentligt, at albummet på grund af sine mange samples og beats umiddelbart kan virke som en noget rodet affære.
Udover dette er der ikke mange fingre at sætte på udvalget på denne hit-collection. Efter Pauls Boutiqe følger fire albums indeholdende hits som ”So What’cha Want”, ”Sabotage”, ”Intergalactic”, ”CH-Check It Out”. Det ene hit overtager det andet på Solid Gold Hits, og genkendelsens glæde bliver bare større og større, for hver gang man hører dem.
Der er kun blevet plads til de største hits på Solid Gold Hits. Det er ikke som på compilationen The Sounds of Silence (1999), der med sine 42 numre kom godt rundt i Beastie Boys’ karriere på alle ledder og kanter. Albummet er da heller ikke for de største fans af bandet, men mere for dem, der nok kender og kan lide Beastie Boys, men ikke ligger inde med deres albums. Og dog… For denne version af albummet inkluderer en DVD med videoer til samtlige 15 numre. Et glædeligt gensyn med de henholdsvis skrabede og stort iscenesatte videoer.
Det kunne godt have været at ønske, at numrene var blevet stillet op i kronologisk rækkefølge, og at der havde fulgt nogle oplysninger om bandets historie og de udvalgte sange med. Men når det er sagt, så er det bare at læne sig tilbage og nyde ”Body Movin’”, ”Shake Your Rump”, ”An Open Letter To NYC” osv. endnu en gang.
