Al Agami kommer desværre ikke ud af sit skjul…
Deep undercover, deep deep undercover…. Det nummer kunne godt få mig op af stolen når der var party i ungdomsklubben for 12 år siden. Siden det ovennævnte hit har der dog ikke været opmærksomhed på Al Agamis solokarriere. I årene der er gået, har Al Agami haft travlt med film, musicals, teater og meget andet. Nu er han tilbage på rap-scenen for at vise at han stadig er en dygtig og sikker MC, med ordet i sin magt. Dette er han blevet hjulpet til af Peter Kibsgaard, som har produceret hele pladen. Peter Kibsgaard har været trommeslager og perkussionist i utallige sammenhænge, og har lavet musik flere steder rundt omkring i verden. Men alligevel lykkedes det ikke helt at producere en svedig og funky hiphop plade anno 2005, da produktionerne gennem det meste af pladen desværre ikke er ret interessante. Det er dog rart at se nogen der tør gå i mod strømmen og kun have en enkelt producer, frem for et hold forskellige producere og DJ’s, til at sætte pladen sammen. Her virker det bare ikke, og det havde måske været en bedre ide at følge moden.
Åbningstracket ”As Good As It Gets” er en jazzet sag med et groovy beat, men nummeret er slet ikke stærkt nok til at fænge lytteren og titlen er en smule corny. Omkvædet er kedeligt og beatene uinspirerende, hvilket gør det svært at fastholde koncentrationen om pladen. Næste nummer er en kliche-klistret kærlighedssang, som lyder som noget, man har hørt en million gange før, her er intet nyt at komme efter.
Først på tredje nummer på skiven kommer der et lyspunkt. ”Kwanto Kwesta” er et festligt og dansabelt nummer, hvor Al Agami har besøg af sine brødre og Ida Corr. Nummeret er spækket med latinrytmer og sommerstemning. Det er ikke en ny ”Deep Undercover”, men bestemt et nummer der er værd at foottappe til.
Resten af pladen er med undtagelse af ganske få lyspunkter ikke ret interessant, men dog bedre end de to første numre. Alt i alt mangler pladen kant og en produktion, der kan matche Al Agamis rap-talent, for det skal understreges at han stadig er en meget dygtigt MC – dette er desværre bare ikke nok. Pladen er ikke spændende og nyskabende nok til at være holdbar i dag, og det er egentlig ærgerligt for det havde da været fedt med en plade af samme standard som Al Agamis debut.