At være eller ikke være vild med dans
Er overhovedet ikke spørgsmålet, når det drejer sig om musikken til Romeo og Julie fortolkningen I Wish I Were Your Bird.
Den danske kvartet Windermere væver et tæppe af lyd via deres livemusik, mens 10 dansere udtrykker den tragiske historie om de skæbnebestemte elskende gennem moderne dans. Hvad angår dansen skal jeg lade den gå upåagtet hen, men blot sige at den emmer af begær, lidenskab og destruktion.
Stykket er delt i to, og således er musikken det også. Prologen ”The Passenger” rides som en mare af en tung lyd, der minder om soundtracket til en gyser i den sekvens, hvor heltinden går ned i kælderen for at møde sin undergang. Synthlyde gengiver klangen af rør, man synes at få en svag fornemmelse af stemmer i det fjerne, og lytter man nøje efter, høres der dryplyde fra vægge, hvoraf fugten driver ned i små perfekte perler. Jo det får sgu gådehuden frem, så det risler ned af ryggen, i takt med at lyden får mere og mere rumklang. Man fristes næsten til at mumle ”Det er u-hyg-ge-ligt!”
Minimalistisk industriel præger den første del, hvorimod anden del, ”I Wish I Were Your Bird”, er bygget op af storladne lydbilleder, hvor melankolien får frit lejde i et dystert landskab, hvor træerne er døde og græsset blevet gråt. De æteriske lyde svæver henover jorden let og luftigt, mens de indimellem eksploderer i farvestrålende sole, der indgyder dansere såvel som publikum små stød af energi. ”Dance of the Knights” eksemplificerer dette til perfektion. Det lyder så smukt, og det er det også.
Men originalt er det desværre ikke. Andre har skrevet samme slags musik før og gjort det bedre. Inspirationskilderne er tydelige – Sigur Rós og i visse passager Radiohead á la Kid A. Følelsen af at have hørt det hele før sidder i rygmarven konstant. Det ene punkt, hvorpå Windermere dog adskiller sig, er i Jakob Skjoldborgs hypnotiserende vokal, der nok er monoton, men også indtrængende.
Når musikken alligevel fungerer, skyldes det udelukkende sammenhængen, hvor melodierne og dansen smelter sammen i ét, og afspejler hinanden. Men der skal mere til, før musikken i sig selv bliver rigtigt spændende.
Forestillingen I Wish I Were Your Bird fortsætter frem til og med den 24. februar.
