En klagende og lettere deprimeret aften på Loppen
Det var en yderst afslappet frontmand for Willard Grant Conspiracy, der var mødt op for at give koncert på Loppen denne aften. Inden selve koncerten sad han i merchendiseboden og talte med alle dem, der skulle have lyst, og det var rent faktisk kun lige inden koncerten startede, at Robert Fisher bevægede sit store korpus – der siden sidst bandet gæstede Loppen var blevet adskillige kilo tungere – op på scenen for at sætte sig med sin akustiske guitar foran det skuffende fåtalligt fremmødte publikum. Med sig havde han sit fire mand og en kvinde store band, der håndterede instrumenter som elbas, kontrabas, elguitar, akustisk guitar, klaver, violin, mundharmonika med mere
Med sin karakteristiske og Nick Cave-lignende vokal lå Robert Fisher’s stemme som sædvanligt helt i front af lydbilledet, der skiftede mellem at være rocket og afdæmpet. Stemningen i musikken var sædvanligvis klagende og lettere deprimeret. Men med introduktioner til numrene som: ”This is a song about a girl that fell in a well and died” og ”This is a song about things that are toxic. Like fluids and relationships and things like that” , kan man heller ikke forvente andet. De klagende strygere bakker perfekt op om denne stemning, men det var som om bandet ikke rigtigt kom ud over scenekanten. Det var der for mange kedelige numre på sætlisten til og det skuffende fremmøde hjalp heller ikke på dette.
Det var en aften, hvor det var de stille numre som eksempelvis ” River in the Pines ”, der gjorde sig bedst. På disse numre kom Robert Fisher’s vokal til sin ret og fyldte Loppen på fornem hvis. Men det var de rockede og til tider lettere rodede numre, der var i overtal denne aften på Loppen. Desværre.
