Lørdag aften i Radiohuset bød på noget så radiofjendsk som hardcore-metal, og efter 45 intense minutter i selskab med The Psyke Project, måtte man erkende at Radiohuset så sandelig ROCKER!
Mange af de nysgerrige hoveder, der turde stikke næsen forbi Studie 2 for at opleve et af Danmarks mest anerkendte metalbands (især i udlandet), var nok overrasket over at se 5 glade og ikke mindst velfriserede unge knægte fra Nordsjælland gribe hĂĄnd om deres respektive instrumenter. Man kunne næsten læse det i ansigterne hos de fremmødte: “Dødsmetal er da sĂĄdant noget med nitter og langt sort hĂĄr.” Lige bortset fra en hĂĄndfuld svedende og skrigende dedikerede Psyke Project fans, var det nemlig bestemt ikke det normale hardcore-publikum, der var til stede til Radiohusets showcase af nyt og lovende dansk musik. Den fejlcastede forsamling virkede nu ikke til at gĂĄ drengene pĂĄ, der højest sandsynligt sĂĄ en udfordring at i spille overfor et sĂĄ ĂĽber-civiliseret publikum.
Psyke Project gjorde op for manglen pĂĄ meterlangt hĂĄr, ved at spille en umĂĄdelig tight og energisk koncert – eller showcase om man vil. Med to stærke albums i ryggen, Samara og sidste ĂĄrs Daikini, var der rigeligt af materiale at vælge imellem. Overraskende nok lagde gruppen ud med et hæsblæsende nyt nummer efterfulgt af mere eller mindre den første tredjedel af deres seneste album, dog i ny rækkefølge. Det er da ogsĂĄ her at man finder de stærkeste kompositioner, bl.a. det tunge trekløver “In the Mist”, “Fimbul” og “For us to see, for us to help”. Her beviste drengene at deres komplekse Neurosis møder Dillinger Escape Plan – metal, rent faktisk kan spilles live, og ikke mindst bør nydes live.
PĂĄ trods af det næsten umenneskeligt høje lydniveau og den kompromisløse growlende metal, virkede det da ogsĂĄ til, at det ellers meget passive publikum nød chancen for hist at spille en ond omgang luftguitar og pist smide et par djævletegn i luften. Og sĂĄdanne chancer var der rigeligt af; tag f.eks. nummeret “45 tears”, der blev spillet med en sĂĄ voldsom energi at forreste række mĂĄtte træde et halvt skridt tilbage. Selvom det hos mange nok var chok-oplevelsen der oprindeligt lokkede dem til studie 2, sĂĄ var der overraskende fĂĄ der udvandrede, pĂĄ trods af konkurrence fra de andre scener.
Stemningen nĂĄede dog først et decideret kogepunkt, da gruppen gav sig i kast med publikums-favoritten, “Never Like Judas” fra debut cd’en, der med sin melodiske maskinegevær-riffs, bølgende bass og sporadiske dobbeltpedal, nok er det nærmeste Psyke Project kommer pĂĄ et radiohit. I løbet af koncerten fik vi flere nye numre der, pĂĄ trods af en mistænkelig sangtitel “The Love Song”, bestemt ikke vidnede om en lyst til at indgĂĄ radiokompromis. Derimod vidnede disse nye sange om en mere nuanceret vokalpræstation, og ikke mindst en glædelig tendens til skrue ned for tempoet. Psyke Project er ganske enkelt bedst, nĂĄr de giver sig i kast med den tungere og langsommere del af metalspektret, i stedet for den hurtige grindcore, der for mit vedkommende er det mindst interessante element ved dette spilleglade orkester. Og glade det var de denne lørdag aften.
Psyke Project beviste at hardcore-metal godt kan spilles med et smil, og at man ikke behøver at se hĂĄrd ud for at spille hĂĄrd musik. NĂĄr modsætninger mødes opstĂĄr humor, har en vis mand engang sagt. Midt i Psyke Projects metalinferno af Dante’ske dimensioner, var der nemlig pludselig plads til en lille koreograferet dans i bedste Clifters-stil til publikums store fornøjelse. Og en fornøjelse var det bestemt ogsĂĄ at se en sĂĄ tung og teknisk omgang math-metal, blive spillet med sĂĄ meget varme og uhøjtidelighed. De mange smil der forlod Studie 2, lod til at give mig ret, men jeg undlod at spørge, da et eventuelt svar i bogstaveligste forstand, ville have faldet for døve øre; en høj koncert med høj stemning fra Danmarks mĂĄske bedste metalorkester. Radiohuset blev sĂĄ sandelig rocket!!
