Ren provins i skulderhøjde
Så er der kommet endnu et udspil fra folkekære Peter Sommer. Det er i samme stil som debutalbummet På Den Anden Side, det indeholder samme umiddelbarhed og samme lidt kluntede, men charmerende tekstunivers. Og det skal med det samme siges, at det klart er en fordel for den kære Sommer, at jeg har hørt Destruktive Vokaler igennem et utal af gange, for det tog tid for mig at se kvaliteten i albummet – og derfor også den forbeholdne karaktergivning, for selvom det nye udspil er godt, så er det måske også en anelse ligegyldigt langt hen af vejen.
Men til indholdet. Vi kender alle sammen ”Man Hamrer Løs På En Åben Dør” (track 4), som kan siges at være blevet et mindre hit på de danske radioers playlister, så jeg vil pænt bevæge mig uden om den og bevæge mig videre til de steder, hvor Sommer brænder – eller falder – igennem.
”Sang Til Bo” (track 3). Lyrisk en af Sommers bedste til dags dato, man kan ikke andet end at føle inderligt med, når han synger ”Du har taget turen ned af trappen før / Så du ved hvor ondt det gør”. Det handler om at skulle blive noget stort, men ende som noget småt – eller måske bare helt almindeligt og menneskeligt. ”Hvis ikke du, hvem sku så ku ku?” – godt spørgsmål. Her brænder Sommer igennem.
Og det gør han så sandelig også på genindspilningen af Superjegs ”8-6-6-0” (track 8) – som dog stadig gør sig bedst live – eller på ”Tænkeboks” (track 10). Igen er det varmen, der dominerer og ironien, når det er den danske jantelov, der står for skud. ”Du skal ikke tro at du har noget / før du har bevist noget”, eller som det lyder på omkvædet: ”Det er da helt uden tvivl / mindst 200 procent / at alt du har tænkt / er tænkt af nogen før”. Det handler om ikke at være unik – eller få at vide, at du ikke er det. Igen Bos historie måske?
Men på den anden side, så er der jo også en sang som ”Livets Gang I Virkelyst” (track 6). Et smut et årti eller flere tilbage, melodisk og dansktopagtigt. Musikalsk dominerer en irriterende konstant tone – og så det lalleglade omkvæd, der er svært ikke at synge med på, men som er – netop – lidt rigeligt lallegladt. Her falder Sommer igennem.
Og det gør han da så sandelig også på ”De Gamle Stoffer” (track 9) af den simple grund, at nummeret ikke passer til Sommer, men bedre til eksempelvis Kim Larsen. ”De gamle stoffer virker ikke mere / Så er det nu vi stopper eller tager nogle flere” – vraget og beruset. Det virker simpelthen forkert på præcis modsatte måde som på ”Livets Gang I Virkelyst” (Track 6).
Det kan godt være, at Destruktive Vokaler ikke indeholder så mange hits som På Den Anden Side, men hatten af for de numre, hvor inderligheden og varmen brænder igennem. Jeg mangler bare konsistens, jeg mangler et niveau, som ikke svinger i den grad, som man oplever her, men hvor der er små perler på hvert eneste nummer og ikke numre, man ønsker at springe over. Og jeg savner det mest af alt, fordi jeg sætter min lid til, at Sommer evner det – så alle gode gange tre?
