Saturnus-interview

‘Vi laver bare tingene, som vi føler det naturligt’

Interview med Thomas A. G. Jensen fra Saturnus

Nogle dage før Saturnus’ nyeste bedrift, den fremragende Veronika Decides To Die, havde release, havde Diskant en aftale om, at ringe forsanger Thomas A. G. Jensen op, til en sludder om albummet – og det gjorde vi så.

Diskant: Veronika Decides To Die er første album fra Saturnus i over fem år; hvor langt tid har det faktiske arbejde med albummet varet?
Thomas A. G. Jensen: Det egentlige arbejde… ja, det er sgu faktisk svært at svare på. Man kan sige, at de sidste fem år er gået med både at skrive nye numre, og prøve nye medlemmer indimellem. Og det sidste er der gået utrolig lang tid med, for hver gang vi har fået et nyt medlem, så har vi ikke koncentreret os om at lave nye ting. Der har vi ligesom koncentreret os om, at få de nye medlemmer ind i nogle af de gamle numre, så man ligesom kan lære at spille sammen, og se, om de nye medlemmer nu forstår den stil som vi gerne vil hen imod. Så vedrørende det at komponere nye numre, så har det været spredt godt ud. Det første nummer på pladen, ”I long”, går faktisk mere eller mindre fem år tilbage, hvor det andet nummer, det der hedder ”Pretend”, faktisk blev skrevet en måned før vi gik i studiet… Så arbejdet spænder faktisk over fem år.

Diskant: På trods af det store interval mellem de seneste to albums, så fremstår Veronika Decides To Die som en ret så naturlig efterfølger til Martyre; hvordan har I opnået dette?
Thomas A. G. Jensen: Ja… det er jeg da sådan set glad for at du siger, for det har da også hele tiden været meningen. Jeg vil sige, at den nye plade, det er sgu sådan vi vil have, at tingene skal lyde. Vi har ikke på noget tidspunkt arbejdet hen imod, at den skulle lyde som nogle af de tidligere ting, som vi har lavet. Vi har ligesom bare lagt alt det gamle bag os, med de medlemmer der forlod os, og så forsat i den ånd som vi godt kan lide. Så det er sådan lidt både bevidst og ubevidst, at vi har ramt det på den måde, som vi har. Vi har hele tiden vidst, at vi nok ville lave tingene noget tungere end for eksempel Martyre-pladen, der var sådan lidt mere rocket og mere uptempo på i hvert fald halvdelen af pladen, i modsætning til Veronika Decides To Die, som er mere melankolsk og langsom… Det var sådan set det eneste rigtigt bevidste valg, som vi gjorde; at vi gerne ville have pladen skulle referere lidt tilbage til den første plade, som vi lavede (Paradise Belongs To You).

Diskant: Har I holdt en fast kurs m.h.t. arbejdet med albummet, eller har I ændret mål og retning undervejs?
Thomas A. G. Jensen: Det er sgu svært at sige, for normalt når vi laver numre, så har vi ikke en eller anden form eller firkant, som vi befinder os indeni… Vi laver bare tingene, som vi føler det naturligt. Det eneste punkt, hvor vi har sagt at sådan skal det være, det er omkring tempoet; at det ikke skulle være for rocket. Der er selvfølgelig et par, der er lidt mere rockede, og det er faktisk ret bevidst, nemlig for at bryde den der mur af sørgmodighed… Så den ikke blev for tung, ikke. For den er ret tung, og jeg tror også, at havde man ikke haft de der bølgebrydere, så var den også blevet for tung.

Diskant: Veronika Decides To Die er et utroligt helstøbt og fokuseret album; har det ikke været svært at nå frem til et så konsistent resultat, når man tager tiden og udskiftninger i bandet i betragtning?
Thomas A. G. Jensen: Nej, vil jeg faktisk sige, for vi har jo ikke haft fem numre i grams på en gang… Vi har taget et nummer af gangen, og har koncentreret os om de enkelte numre. Selvfølgelig har der været udkast til andre ting, men de er blevet sådan lagt lidt i baggrunden, så sådan kompositionsmæssigt har vi koncentreret os om en ting af gangen, blandt andet på grund af den situation, som vi har været i. Før i tiden havde vi måske fem-otte riffs liggende, som kunne blive til noget, men hvor man så i sidste ende havde en masse små puslespil, men det har vi ikke kunnet gøre denne gang, fordi vi har haft så mange forskellige på. Så fokuseringen har været på et nummer af gangen, og jeg synes på ingen måde, at det har været svært at holde fokus.

Diskant: Hvordan vil du selv karakterisere Veronika Decides To Die i forhold til tidligere Saturnus materiale?
Thomas A. G. Jensen: Så ville jeg kategorisere den som den anden bedste plade vi har lavet. Veronika Decides To Die burde egentlig have været vores andet album, hvis man kigger sådan rent musisk på den. Jeg synes, at vores første album, det kan man godt relatere rigtig meget til det nye, hvor Martyre stikker lidt mere ud, fordi den var lidt mere rockorienteret og gothic. Så jeg føler virkelig, at selvom det er vores tredje album, så burde det nærmere have været vores andet.

Diskant: Lydbilledet er i det hele taget exceptionelt flot på Veronika Decides To Die; blev I aldrig fristet til at bryde den lækre fernis?
Thomas A. G. Jensen: Nej, nej, langt fra! For en af de ting, der er meget vigtig for os alle sammen i bandet – og som er et af de varemærker vi har fået – så er det, at vores plader er velproducerede. Og så at de er melodiøse. Det er ligesom de varemærker, det stempel, som vi gerne vil have på os. Så at gå i et middelmådigt studie, det ville simpelthen ikke være noget for os. Også fordi, at der er så mange aspekter i musikken, så er det vigtigt at de er velproducerede, så man kan pille tingene ordentligt ud, frem for at bruge et studie, der kun kunne præstere det halve… så ville det efter min mening falde til jorden. Vi er jo sådan et slags klassisk musikband med støj på, så vi vægter produktionen meget højt.

Diskant: I har skåret ned på de lidt mere uptempo indslag, som der eksempelvis optrådte på Martyre; nogle kommentarer til dette?
Thomas A. G. Jensen: Jamen, det var jo ligesom den kerne, som vi var dengang. Halvdelen af dem trak det måske lidt mere over imod det mere rockede og gothic-agtige – det mere ’mainstream’ kunne man måske sige – hvor den anden halvdel måske nok hellere ville tilbage til bandets rødder, hvis man kan sige det sådan… Jeg tror, at det er derfor. Personligt er jeg kun glad for, at det kørte den anden vej.

Diskant: Er der nogen specielle bands, albums etc., der har givet jer musikalsk inspiration til det nye album?
Thomas A. G. Jensen: Nej, det er der ikke! Vi lader os inspirere af hinanden, og så af, hvad der rører os i den periode, hvor vi laver de enkelte numre. Vi sidder ikke og lytter til en eller anden plade, og så siger, at den eller den part, det er sgu fedt… Selvfølgelig ville man også lyve hvis man sagde, at man ikke lod sig inspirere, for det gør man jo. Men det er ikke sådan, at vi går efter at lyde som, hvad skal jeg sige, et eller andet nummer med My Dying Bride… Og det ville vi gerne ramme. Nej, vi lader os inspirere af hinanden, og af hinandens ideer. Hvis Anders kommer med nogle toner på keyboardet, så i løbet af kort tid, så hugger folk op med deres ting, og så står vi faktisk og spiller noget, der lyder ufatteligt fedt. Det er faktisk sådan mange af tingene foregår; det er meget tilfældigheder, og så at lade sig inspirere af hinandens pudsige og spøjse ideer.

Diskant: Hvad med inspirationen fra Paulo Coelho’s roman af samme navn som albummet; kan du fortælle lidt om det?
Thomas A. G. Jensen: Jamen, den er faktisk først kommet efterfølgende, efter at alle numrene var færdige, lige undtagen ”Pretend”. Det er fordi, at vores rytmeguitarist Peter, der også skriver alle teksterne, havde læst bogen og efterfølgende kom frem til, at den jo var ret så meget som at læse vores tekster. Altså selve historien omkring Veronika, der prøver at begå selvmord, ikke, og hvor det så ikke lykkes, og hun så får 14 dage at leve i. Og så handler den faktisk om, hvad der går igennem hendes hoved, og hendes hverdag, i de 14 dage, som hun har tilbage at leve i. Peter lod sig ligesom inspirere på den måde, at hvis man sætter tingene sammen, så kunne musikken måske løfte bogen, eller bogen kunne måske løfte musikken… Faktisk musik til bogen – men ubevidst. Veronika Decides To Die er ikke skrevet som en konceptplade.

Diskant: Men alligevel er den sådan bare en lille smule en konceptplade, er den ikke?
Thomas A. G. Jensen: Jo, det er den jo nok, for tekstemnet berører det samme. Men man kan ikke kæde første og syvende nummer sammen, og så sige at de er en del af en historie. Men emnet, som den berører, det hænger jo sammen, så måske kunne man kalde den en slags semi-konceptplade. Men det er absolut ikke gjort bevidst, det er nærmere ubevidste tilfældigheder, der har gjort det.

Diskant: Hvis vi skal se lidt fremad; hvad er planerne så for Saturnus nu?
Thomas A. G. Jensen: Det eneste, som der ligger fast på turnésiden, er vores release koncert i Stengade 30 den niende juni. Men der er selvfølgelig en masse ting i kulissen, men som jeg ikke kan sige mere om her og nu, fordi det langt fra er sikkert. Men planen er for os, at vi lader sommeren gå forbi, at vi venter til efteråret, hvor vi så forhåbentligt får spillet de steder i Danmark, hvor vi skal spille; altså Ålborg, Århus, Odense og København igen. Og så satser vi på bagefter at lave en Europa tour. Og den er da også i gang med at blive arrangeret, men der er intet sikkert endnu.

Diskant: Går der så fem-seks år indtil vi igen får et nyt album fra jer, eller…?
Thomas A. G. Jensen: (Griner højt) Nej, det gør der ikke! Vores plan er, at vi allerede her i sommerperioden begynder at skrive nyt, og når vi så har lagt efterårskoncerterne bag os, skriver vi videre, for så måske at gå i studiet igen om cirka halvandet år eller deromkring. Og jeg ved, at det kommer til at tage så lang tid. Vi kan ikke skrive sådan nogle numre på et år, samtidigt med, at vi skal ud og promovere. Det er umuligt. Man ville måske godt kunne, men så ville resultatet heller ikke blive så godt. Men skulle vi lige pludselig være i et super skrivehumør og tingene er færdige om et halvt år, så er vi klar til at udgive igen om et år, selvfølgelig. Men et er sikkert; der kommer ikke til at gå seks år igen!

En særdeles hyggelig samtale med Thomas A. G. er slut. Næste møde bliver så til Saturnus’ release party i Stengade 30, hvor de den niende juni præsenterer deres nye materiale live. Vi glæder os!