Peaches underholdte som forventet udsolgte Lille Vega, da hun tirsdag 12. september igen var pÄ besÞg i KÞbenhavn
Rock show
Faktisk var aftenens koncert langt hen ad vejen som forventet. Og sĂ„dan skulle det jo nok ogsĂ„ vĂŠre. Publikum fik uden tvivl lige prĂŠcis det, som de var kommet for. Men det stod nu ogsĂ„ frem, at canadiske Peachesâ shockânâsex funderede show har mistet noget af sin brod og âfarlighedâ. I dag er Peachesâ univers sĂ„dan lidt en bubblegum-udgave af det hidsige, rĂ„ og konfrontationslystne udtryk, som hun grundlagde karrieren med tilbage i slutningen af sidste Ă„rti, hvilket kulminerede med den fremragende debut The Teaches of Peaches fra 2000.
Et âskridtâ fremâŠ
Modsat sidste besĂžg i en hal ude pĂ„ Holmen, sĂ„ var Peaches denne gang bakket op af et band. Herm, som bandet kaldes, er en trio bestĂ„ende af den fremragende JD Samson fra Le Tigre pĂ„ keys, en mindre imponerende Sam Maloney fra Hole pĂ„ trommer og sidst Radio Sloan pĂ„ guitar. Og Herm gjorde virkelig en positiv forskel i forhold til vampen Peaches sidste koncert herhjemme. Hvor sidste show hurtigt blev en lidt trĂŠg omgang, der tilfĂžrte bandet ved koncerten i Vega en solid bund, hvorfra Peaches fik et vĂŠsentlig bedre udgangspunkt for, at udfolde materialet fra de i hvert fald to seneste albums, Fatherfucker fra 2003 og Impeach My Bush fra dette Ă„r. Derimod tilfĂžrte dette trashy glamband sĂ„ ikke synderligt til Peachesâ numre fra det fĂžrste album â nĂŠrmere tvĂŠrtimod. For den kantede og musisk minimalistiske electroclash, som hun lagde ud med, den gĂžr sig bedst uden den store orkestrering. Men okay, et par af de leverede tracks fra debuten blev serveret, som de ogsĂ„ bĂžr; nemlig udelukkende fremsat ved hjĂŠlp af programmeringer, keys og crotchânâroll damens snerrende, monotont anlagte vokale linjer. JD Samsom forstod i hĂžj grad bĂ„de at holde sig til sangenes kerne og force, og samtidigt at krydre dem, sĂ„ de blev tunet op uden at miste deres bĂŠrende karakteristika.
Shake Yer Dix
Peachesâ performance bĂžd pĂ„ de sĂŠdvanlige indslag af krop, nasty opfordringer til publikum som âall you girls shake yer tits â and all you boys shake yer dixâ, bĂ„de morsomme og lidt mere anstrengte kommentarer og sĂ„ et ret sĂ„ gedigent og traditionsbundet rock show, der akkurat som Peachesâ nyere musik i vid udstrĂŠkning trĂŠkker pĂ„ 70ernes glamrock, shock- og cock-rock. Der er store mĂŠngder af Joan Jett lydende islĂŠt, en musikalsk gĂŠld, der jo ogsĂ„ udpensles pĂ„ tracket âI Donât Give A Fuckâ, som er bĂ„ret igennem af et sample fra âBad Reputationâ af den fĂžrnĂŠvnte foregangskvinde indenfor âkvinderockâ. Peaches er sĂ„ klart langt dybere funderet i klassisk rock end hendes lyd i starten af karrieren egentlig umiddelbart gav udtryk for. Men ordlyden var der allerede fra starten. I âRock Showâ fra debuten â et track, der ogsĂ„ var pĂ„ listen denne tirsdag â lyder det: âRock show, you came to see a rock show, a big gigantic cock show, you came to see it all…â. Og det, der dengang stod i et sĂ„dan lidt modstridende og mere bizart lys â dette ikke mindst fordi, at Peaches dengang i mere udprĂŠget grad brĂžd med de traditionelle rockânâroll klicheer, modsat i dag, hvor hun langt mere rider pĂ„ samme klicheer. Dette betyder sĂ„ ikke, at hun ikke formĂ„r at omforme disse, sĂ„ de i hvert fald ikke fremstĂ„r sĂ„ udvandede og jĂŠvnt trĂŠttende, som de i bund og grund er.
Fuck The Pain Away
Overall sĂ„ gav Peaches & Herm denne aften en fornĂžjelig og underholdende koncert, der bĂžd pĂ„ tracks fra alle Peachesâ tre albums. Og de nyeste fra Impeach My Bush lĂžd faktisk rigtigt solide live. Men der er nok ikke sĂ„ meget kontroversielt over Peachesâ univers lĂŠngere. Hun har frivilligt eller ufrivilligt ramt en sti tĂŠttere pĂ„ et mainstream-publikum, der fortjent giver hende mere opmĂŠrksomhed, men som ogsĂ„ pudser kanten af hendes tidligere mere uforsonlige lyd og linje. Live var det mere rockânâroll med electro(clash) indslag end det var omvendt. âFuck the pain away⊠â? MĂ„ske! Eller Rock the pain away? Helt sikkert.
