Årets danske debut!
Den 21-årige Thomas Buttenschøn har med debuten Fantastiske mandag skabt et album der emmen af ungdommelig charme, gode melodier og tekster om kærlighed.
På trods af få lykkelige tilfælde har det i lang tid stået sløjt til på den dansksprogede pophimmel. Der har ellers været nok at vælge imellem siden DR i sin til lancerede karrierekanon, men hvis der ikke har været det ene i vejen med de nye bands, ja, så har der været det andet. Med Buttenschøn er det anderledes. Han formår at undgå de værste musikalske og tekstmæssige klicheer, på en måde, der gør, at man oplever ham som mere erfaren end tilfældet er. Når klicheerne til tider alligevel berøres, sker det oftest med en ungdommelig charme, der gør at man med et stille smil på læberne bærer over med det.
Albummet, der er verden set fra Thomas Buttenschøns vindue på Peter Fabers Gade, eller hvor han ellers har befundet sig, veksler mellem det glade og nærmest naive og det mere triste og eftertænksomme. Førstnævnte er i overtal, men Buttenschøn mestrer også de mere triste sange, hvilket han giver en demonstration af på ”Tømmermænd på Peter Fabers Gade”, hvor et skænderi inde hos naboen får Thomas Buttenschøn til at tænke tilbage på et forlist forhold.
Udover den nævnte ”Tømmermænd på Peter Fabers Gade” og titelnummeret ”Fantastiske mandag” er albummets tre bedste numre også de tre første. Albummet åbnes af ”Rødvin fra i går”, der ligesom ”Tømmermænd på Peter Fabers Gade” er en kærlighedssang, der handler om dagen efter en lidt våd aften – denne gang dog under lykkelige omstændigheder. ”November i København” følger lige efter med sin glade rytme og teksten: ”Opført mig lidt flabet / fundet grydeskeer ude i skabet / lavet trommesæt på køkkenbord / i vores 45 dele 2er” – et tekststykke, der er ganske sigende for Buttenschøns jordnære stil. Sang nummer tre, ”Præsident i USA”, er albummets måske mest charmerende. Trommerne og bassen får nummeret til at hoppe stille af sted mens Buttenschøn spiller op til Sys Bjerre, der ikke er helt afvisende på hans tilnærmelser:
Kom og sæt dig her
Mens du fortæller mig hvor sød du synes jeg er
Det er rigtig nok, det er lidt den samme smøre
Som jeg har hørt 1000 gange før
Og så alligevel ikke
Jeg bliver nok nødt til lige at spørge
Om du synes at stjernerne bliver små
Når du ser i mine øjne?
Banalt? Tja, måske, men det gør intet, for hverken musikken eller lyrikken forsøger at være mere end den er, og man føler sig i godt selskab med Buttenschøns akustiske guitar og særegne stemmeføring, der ikke sjældent går over i falset.
Med en håndfuld rigtig gode, nogle blot gode og enkelte dårlige sange har Thomas Buttenschøn med Fantastiske mandag begået årets danske debut. En debut, der lover godt for fremtiden, og eftersigende skulle han ikke være helt ueffen live.
