Langt mere end et ’one hit wonder’
Arctic Monkeys behøver næppe nogen introduktion. I halvandet ĂĄr har de fyldt mere i mediebilledet end noget andet band – ja, selv inden debuten udkom i januar sidste ĂĄr var hypen pĂĄ det nærmeste løbet fra alt og alle. Men dog ikke hurtigere end firkløveret godt kunne følge med, hvilket de viste med debuten Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not, der til fulde levede op til forventningerne.
Hypen er fortsat og Arctic Monkeys er nu klar med album nummer to, Favourite Worst Nightmare. Albummet når ikke helt samme glade drengerøvshøjder som debuten, men selv den mere tøjlede vildskab er en øvelse Arctic Monkeys formår at gøre sig indenfor. Vildskaben er dog langt fra lagt helt væk, og et nummer som ”Brainstorm” fremstår nærmest metallisk i sin lyd.
Bedst er Arctic Monkeys pĂĄ albummets to vel nok mest fængende numre, ”Fluorescent Adolescent” og ”The Bad Thing”, der med garanti vil vække glæde til bandets koncerter. ”Fluorescent Adolescent” er nærmest en glad lille popmelodi om det svære forhold, med teksten ”oh the boy’s a slag, the best you ever had”, der skriger til himlen efter at blive skrĂĄlet med pĂĄ til sommerens festivaler. PĂĄ ”The Bad Thing” er tempoet skruet op og i stedet for at synge med pĂĄ nummeret vil jeg anbefale, at man kridter danseskoene og hopper op og ned og frem og tilbage sĂĄ hurtigt man kan.
Alt i alt er Favourite Worst Nightmare en mere varieret udgave af Arctic Monkeys, og selvom denne signatur holder mere af den tidligere lige-ud-af-landevejen-vildskab, så er det rart at høre, at bandet har formået at videreudvikle sit udtryk.
