Knivskarpe riffs i skabet til fantom-power-koncert
Da diskant.dks udsendte trådte ind på Malmø-spillestedet KB, var der ikke meget, der tydede på, at der om ganske kort tid skulle foregå en sand energiudladning fra scenen. Rummet var nærmest tomt (eller andre ville kalde det halvt fuldt!), og da første opvarmningsband, Truckfighters, besteg scenen, vraltede de få tilstedeværende tøvende mod scenen. Truckfighters leverede en særdeles potent koncert til trods for det noget tamme publikum, og det er ikke utænkeligt, at vi hører mere til det svenske band.
Da Truckfighters havde forladt scenen, skete noget løjerligt. Pludselig ud af det blå, landede en UFO fra planeten Venus midt på scenen. Eller sådan føltes det i hvert fald – så overrasket blev vi! Det for undertegnede totalt ukendte (shh, vi så dem også på Loppen til Fu Manchu-koncerten dagen før, men sig det ikke til nogen!) Valient Thorr væltede frem på scenen med deres underlige vikinge/space-look, og mejede alt og alle total ned. Forsanger Valient Himself (jeps, det er hans navn!), havde sådan en energi og udstråling, at alle bare stod måbende og så på. Han havde rent ud sagt publikum i sin hule hånd. På et tidspunkt fik han hele salen til at sætte sig ned, mens han prædikede. Det ene catchy rock’n’roll riff efter det andet flød ud af hænderne på de to guitarister, mens resten af bandet tromlede derudaf. Diskant.dks udsendte måtte fluks op i merchandise-standen og købe rub og stub af Valent Thorrs vinylbeholdning. Check det her band ud nu!
Efter Valient Thorr, var det svært at tro, det kunne blive bedre, men det kunne det! Fu Manchu er mestrene af powerriffs. Så kort kan fantomkoncerten i Malmø opsummeres, og bandet fra Californien, der eksistererer på tyvende år, overbeviste alle tilstedeværende om at samme ingredienser sagtens kan virke, hvis de bliver serveret efter forskellige opskrifter. Hårdtslående riffs og Scott Hills insisterende vokal er den evigt virkende opskrift for Fu Manchu, og der er endnu ingen grund til at ændre den.
Sangene blev spillet med en overbevisende glæde og sammenbidthed. Hver enkelte akkord synes at flænse lydmuren i stumper. Det mest bemærkelsesværdige synes at være hvis en enkelt guitar startede sangene; når bandet fulgte efter stod håret tilbage i en sand fryd af en lydmur. Det var så powerfuldt at man sjældent har hørt mage. Fu Manchu har en befriende afslappende attitude på scenen og intet synes at gå dem på overhovedet. Om så Scott får trukket guitarkablet eller snørrebåndet bundet op af de forreste publikummer så foregår hele koncerten i en positiv stemning.
Fu Manchu har efterhånden et stort bagkatalog, og de kunne spille i timevis. De gamle numre fylder mest i settet, og deres igangværende turne handler ikke om at promovere deres nyeste album We must Obey. Det handler om at komme på landevejene igen, og spille en blanding af gamle og nye klassikere, krydret med nyeste udspil, samt et par numre som de ikke har spillet så ofte live (eksempelvis ”Grandel, Snowman”). Der var ingen berøringsangst overfor helt gamle simple ting fra In Search Of… , og ingen Fu Manchu fans synes at gå skuffede fra koncerten. Netop fanskaren er helt vildt dedikerede og trofaste, så alle sang troligt med på sangene, samt fyrede de onde luftspader. Mellem de planlagte numre fra setlisten råbte publikum favoritnumre op mod scenen. Flere gange greb bandet titlerne og satte i gang med en ny ladning af riffs fra den uendelige ammunition. Således kom eminente ”Squash That Fly” på banen. Andre højdepunkter var ”King of the Road”, ”Asphalt Risin’”, ”We Must Obey” og ekstranummeret ”Godzilla”.
At energien stadig er intakt hos Scott Hill og co. efter mange år på de hårde rocklandeveje blev til fulde bevist på KB i Malmø, hvor de leverede en dundrende overbevisende koncert. En skam de ikke kigger forbi Roskilde denne sommer, og gentager deres legendariske koncert fra 2003. Det kunne virkelig være et scoop for festivalen. Fu Manchu mestrer nemlig stadig: Rockriff extravaganza.
