Ikke helt vellykket opfølger på flot debut
Med sit andet album sender Thomas Buttenschøn endnu et par håndfulde hverdagsrealistiske kærlighedssange på gaden. Et album, der emmer af naivitet, parforhold og ordspil – og enkelte steder også af politik. Det er dog stadig kærlighedens op- og nedture, der udgør kernen i Buttenschøns univers, der mestendels er bygget op omkring den 22-årige sangers egne oplevelser.
Billeder fra min baggård er et ganske hæderligt album, men når ens ører er vant til at blive forkælet med Allan Olsen, Olesen-Olesen og C.V. Jørgensen, så kan Buttenschøns til tider klichefyldte og letkøbte tekstunivers blive lidt anstrengende. En stor del reddes af den charme som Buttenschøn besidder, men den kan ikke trække et helt album ret langt op over den middelmådighed, som så mange dansksprogede musikere befinder sig i.
Buttenschøn er stadig bedre end de fleste af den nye genration af ligesindede, men Billeder fra min baggård når desværre aldrig op på siden af den yderst vellykkede debut fra 2006. Det eneste nummer, der kommer i nærheden af Fantastiske mandag er den vuggende ”Det’ nat lidt endnu”, der handler om at være på turné og savne sin kæreste.
Det er svært præcist at sætte sin finger på, hvad det er ved Billeder fra min baggård, der gør, at albummet skuffer. Men det virker som om, at Thomas Buttenschøn er faldet lidt for godt til i København og i samme åndedrag har mistet lidt af sin legesyge. Eller også er han bare blevet ældre, og det samme er jeg.
