Coheed & Cambrias science fiction-metal fungerede godt live
For mig er amerikanske Coheed & Cambria et forholdsvist nyt bekendtskab. Ud over deres seneste album, No World For Tomorrow, og historien om at Coheed & Cambrias albums bygger på et science fiction-eventyr skrevet af forsanger Claudio Sanchez, havde jeg ikke meget forhåndsviden forud for aftenens anmeldelse af bandets besøg på Pumpehuset.
Allerede ved bandets entré blev man mindet om, at Coheed & Cambria er helt unikke inden for metal-genren. Claudio Sanchez’ enorme hårpragt, som skjulte hans ansigt de første tre numre, hans lyse særprægede stemme, hans meget science fiction-pimpede guitar og så selvfølgelig de to medbragte korpiger, bevidnede at der her var tale om et metal-band med en helt særlig stil og udstråling, og det vakte i sig selv interesse fra starten af.
Efter en lidt indadvendt start, slog Sanchez håret om i en hestehale, og efterhånden som koncerten skred frem, kom der mere og mere liv på scenen. Sidste års album No World For Tomorrow var naturligt nok bedst repræsenteret, og det var også disse numre, der fungerede bedst denne aften – både fordi Coheed & Cambria spillede dem bedst, og fordi publikum reagerede bedst på disse. Især kombinationen af Sanchez’ lyse stemme og de to korpigers, var med til at få numrene til fuldt ud at leve op til Coheed & Cambrias albums.
I det hele taget sad Coheed & Cambrias science fiction-metal lige i skabet denne tirsdag aften. Bandet kunne godt have givet lidt mere af sig selv, og det var faktisk kun under deres version af Iron Maidens ”The Trooper”, at man klart fornemmede en spilleglæde hos de fire musikere. Først under ekstranumrene var der reel kontakt med publikum, og det kunne vi godt have brugt mere af. Kommer Coheed & Cambria tilbage en anden gang, ser jeg dem gerne med fuld tænding på, og til gengæld kan jeg så næsten garantere dem et enigt publikum, der vil stå tilbage med en uforglemmelig koncertoplevelse.
