Tårnhøjt niveau på Autechres 9. plade
Warp Records gør sig i disse dage (endnu en gang) overordentligt populære hos undertegnede. De har netop udsendt Jamie Lidells nær-mesterværk Jim, og stort set samtidig udgiver de altså Autechres 9. plade, Quaristice.
Endnu en gang er lyduniverset sine steder krøllet, arytmisk lydkunst, som man efterhÃ¥nden kender (og for mit vedkommende elsker) det – men andre steder gÃ¥r de veje som jeg ikke tidligere synes at have set (hørt) dem pÃ¥. I disse tilfælde formÃ¥r de at skabe et udtalt dystert univers med lange mørke passager af rumlende og faretruende lyde.
Flere gange blev jeg mindet om mit første besøg i Østberlin. Den mørke, dystre Ã¥nd der ligger over stedet – blandet med en udtalt nysgerrighed. En nysgerrighed mod det ukendte. En afsøgning af mørklagt stof – om man vil. Allerbedst illustreret pÃ¥ nummeret “Notwo”, som virkelig fÃ¥r fantasien til at løbe dejlig løbsk. Her er udtrykket meget filmisk og sÃ¥ ekstremt dystert. Skønt.
For fans af Autechre vil denne plade mÃ¥ske være blot endnu en god plade til samlingen, men for uindviede er den et rigtig godt sted at starte. Den er nemlig ikke helt sÃ¥ brutal og knudret som mange af dens forløbere. Men for nydere af mainstreamrock kræves der stadig en vis portion kamelslugning – for Autechre er stadig dejligt mystiske, fragmenterede og progressive i deres lydkunst.
Quaristice får i hvert fald en varm anbefaling med herfra.
