Anmelderen anbefaler!
Nogle gange hører man en debuterende kunstner og ved øjeblikkeligt, at her ligger der et stort potentiale gemt. Helt uden at have hørt eller læst et eneste kvæk om dette band, faldt jeg for A Humans energi og charme. En dygtig promoter har gjort sit arbejde godt og beriget mig med dette potente udspil og takken herfor er de rosende og reklamerende ord, der følger.
For at nuancere hvor A Human befinder sig på lydtapetet, er det nødvendigt at referere til en masse andre navne. På den måde er det måske muligt, at blande en maling magen til den, som bandet bruger.
A Human placerer sig således et sted imellem Depeche Mode og Editors, imellem Muse og Interpol, imellem U2 og Radiohead og imellem Erasure og Franz Ferdinand. Forvirrende blanding vil den vakse læser bemærke, og ja, Third Hand Prophecy er en blandet og til tider forvirrende omgang, men samtidigt nyskabende og vildt interessant. Så selvom de fleste elementer er velkendte og gør dig tryg, lurer der ligeledes hele tiden en forfriskende spænding og et vakst glimt i øjet og det er netop denne forfinede balancegang imellem velkendthed og sprælsk stimulans, der giver A Human sine store styrke.
Vi er i en genre, som man kan danse til, som man kan gå til koncert med og som kan bruges som ukedelig sofistikeret baggrundsmusik. Energi, humor og legesyge er nøgleordene og det hele serveres i en spisevenlig pakke.
En del af det, der giver bandet sin store gennemslagskraft, er teksterne. Lyrikken i sangene bliver til små poetiske fortællinger fra kubistiske verdener. Og man lytter til dem. Albummet emmer af energi og attitude. Forsanger Dave Human tilfører musikken noget ungt og flabet, men også smukt og til tider noget melankolsk. Dette giver hele oplevelsen et ekstra lag. (Bemærk, efternavnet: ”Human”. Dette efternavn har alle medlemmerne i bandet hvis man skal stole på det tilhørende pressemateriale).
Navnet A Human er et poetisk ordspil, som kan have flere betydninger. Oversat kan det betyde ”et menneske” hvilket er den mest direkte forståelse. Det kan også læses som ”A-human” – u-menneskelig eller inhuman. Altså den negative side af at være et menneske. Sidst men ikke mindst kan A human læses som A. Human. Her er A’et blevet en forkortelse – måske et navn? Man kan måske strække den poetiske elasticitet så meget, som til at sige at ”Human” er vores alles efternavn og artsnavn…
Den efterhånden velkendte blanding af rockede guitarriffs og pumpende elektroniske rytme-sekvenser fungerer godt for A Human. De fleste af sangene er aldeles velfungerende – særlig må dog nævnes ”Black Moon” og ”Pacey Singer”, som er lige til radio-playlisterne og den morsomme coverversion af Americas gamle hit ”A Horse With No Name”. Albummet er produceret af Death In Vegas bagmanden Tim Holmes, der garanteret også har sat sit præg på scenariet.
Hvis navnet A Human ikke vækker genkendelsens klang hos læseren, er det med god grund. Bandet debuterer nemlig med dette udspil. Denne anmelder hverken håber eller tror dog, det er sidste gang vi har hørt fra britiske A Human. Køb albummet før din nabo!
