Fra sur stald til harmonisk vellyd
Det er enhver anmelders privilegium, at de kan vælge bands ud, som de vil bruge spalteplads på i deres respektive medier. Nogle gange er det fedest at skrive om de etablerede navne, men andre gange vil man gerne lave mere opsøgende og udforskende kritik. Nogle gange fornemmer man talent og potentiale på et niveau, der giver fingrene skrivekløe. Der tænkes her på det helt nye danske band The State The Market And The DJ.
Dette lille miniorkester spillede end ikke på en af festivalens syv hovedscener, men var forvist til afslapningsscenen Roskilde Lounge. Denne scene er den eneste indendørsscene, hvilket kunne være en fordel, hvis ikke den lå i en staldbygning. Til sit oprindelige formål, nemlig dyrskue, er den sikkert velegnet, men i festivalens anledning var der uheldigvis kommet til at lugte enormt surt – hvilket den ellers fine udsmykning og det bløde sandstrøede gulv ikke opvejede. Lounge-scenen ville i fyldt tilstand udgøre et spillested af en betydelig størrelse – derfor ventede jeg spændt på at se hvor mange andre festivalgængere, der havde gjort den samme opdagelse i programmet som mig.
Salen var på ingen måde fyldt ved koncertens begyndelse, men bandet er, som sagt heller ikke tilstrækkeligt omtalt – endnu. Flere og flere blev dog draget ind i varmen, på trods af de ildelugtende omgivelser. De satte sig i sandet og lod sig opsluge af tonerne. I starten var der en stille sludren, der gjorde det svært at koncentrere sig om musikken, men folk tav hurtigt og dedikerede deres opmærksomhed til scenen.
Så snart koncerten gik i gang fyldtes salen af harmonisk vellyd – det skulle i hvert fald ikke blive manglende teknik, der begrænsede koncerten. Forsanger Erwin Thomas sang var fuldt på højde med sangere som Jeff Buckley , Ryan Adams eller Devendra Banhart. Her havde vi at gøre med at talent, der i den grad fortjener udfoldelsesplads.
Lydbilledet bevægede sig fra spinkle og dystre månelandskaber til rockede skovhuggerriffs – mens andre igen lagde sig behageligt i øregangen. Stilen var mest i retning af folk, men indeholdt væsentlige elementer af country og indierock. Musikken beholdt dog hele vejen igennem noget distinkt nordisk over sig.
Indrømmet! – Jeg er på en personlig mission. Jeg ser meget gerne, at mere musik som The State The Market And The DJ dukkede op i bølgeskummet på den danske mainstream. Det emmer af intelligens, grundighed, integritet og reelt talent. Alle egenskaber der ofte mangler i den kedelige strøm af musik, der i dag skvulper rundt i overfladen.
Uanset hvilken virkning min anmeldelse af dette up-coming navn får på læseren, håber jeg at være med til at give dem et lille puf med på vejen – ved at gøre dem til et navn, man taler om. Jeg håber at få lejlighed til at anmelde dem igen på festivalen på en større scene.
