Danmarks største skovtur, Skanderborg Festival, er nu slut. En festival der i år bød på meget blandet vejr, men udelukkende godt humør og glade mennesker i alle aldre.
Festivalen blev for så vidt åbnet på klem onsdag eftermiddag, hvor Starfighter-konkurrencen blev skudt i gang. Der blev budt på mange nye skud på den danske musikstamme. Genrerne var meget spredt, hvilket og det gjorde det endnu sværere at pege på et vinderband. Et band skilte sig dog ud, og stjal billedet lidt foran resten. Didium and the Black Bonnie Picture viste storstilet og temmelig international klasse igennem deres storladne passager. Med rette vandt de også konkurrencen, og kunne derfor nyde godt af at åbne Bøgescenerne torsdag eftermiddag. Ydermere gav sejren også en major-pladekontrakt, samt et tilskud på 300.000 kr til indspilningen af deres første album. Så hold øjne og øre åbne for dette års vindere af Starfighters. Onsdag aften blev sluttet af med manér. Spleen United bragede igennem på P3 scenen, og markerede tydeligt at, nu var festivalen altså i gang!
Måske er vi danskere efterhånden blevet så vant til at den danske sommer er så alsidig at man kan forvente nærmest hvad som helst af vejrguderne. For selvom der på festivalens første dag faldt hvad der føltes som flere meter regn, så holdt alle fanen, og ikke mindst humøret højt. Dagen blev som sagt åbnet med Starfighter-vinderne. Selvom det er en svær opgave at spille den store plads op, formåede Didium and the Black Bonnie Picture at gøre et tydeligt indtryk på mange af festivalens gæster – mens der stadig var tørvejr. Herefter blev bakken foran Bøgescenerne nærmere mere til et vandfald end en koncertplads. Ikke desto mindre festede folk ufortrødent videre. Armene blev taktfast bouncet op og ned til de tunge rytmer fra Nightwish, der måtte kæmpe med den første del af det store regnskyl. Er der noget vi danskere kan, så er det altså at tackle regnvejr.
Aftenens største koncert med Franz Ferdinand, har måttet givet drengene fra Skotland lyst til at komme tilbage til Danmark, efter en koncert præget af næsten 30mm regn. For folk syntes næsten at være ligeglade med vandet, og fokuserede langt mere på hvad der foregik på scenen.
Lav sol over Skanderborg
Fredag var der straks helt anderledes vejr. Det bragte selvfølgelig hverken stemningen eller koncertoplevelserne, til et lavere niveau. Det var også fredag at festivalens nye tiltag med bar-bussen virkelig blev sat i fokus. Ti mand med en øl i hånden, der driver dette monstrum af en cykel (eller nærmere, bus) frem ved hjælp af pedalkraft. Alt det, imens der bliver spillet alt fra Bob Marleys gamle reggaetoner, til sommerhits fra Rasmus Nørh. Bar-cyklen så ud til at have vundet indpas på festivalgængerne, og det er nok absolut ikke sidste gang at pedalerne er blevet trådt rundt på festivalen.
Sidst på eftermiddagen spillede Thomas Buttenschøn den smukkere end smukke festival op, og gav med sine små barndomspoesier anledning til glæde og fællessang på festivalens næststørste scene, Rytmehans. Der var nerve og masser af glæde at spore hos Buttenschøn og resten af bandet, der virkede meget tændte.
Gnags spillede senere på aftenen ‘lav sol over Århus’, da der rent faktisk var lav sol over Århus og dermed også Skanderborg. Til denne koncert blev flere generationer samlet, og Skanderborgs festival stemning var i sit es under hele koncerten, der bød på alle de gamle Gnags-klassikere.
Det virkede generelt som om at festivalen virkelig åbnede sig op fra sin allerbedste side denne fredag. Kaiser Chiefs bidrog også kraftigt til glædesrusen, med hit som “Ruby”. Mon ikke også at denne tørre og solfyldte fredag gav lidt mere mod til de tapre festivalgængere, der skulle holde ud to lange dage endnu.
Baggårdspumaens mindedag
Hele lørdag formiddag på dette års festival var tiltænkt en mindehøjtidelighed for den danske Otto Brandenburg. Med kunstnere som Daimi og Thomas Buttenschøn blev baggårdspumaens gamle danske, og bestemt mindeværdige sange, fortolket på mange måder. Heldigvis forblev det også tørt hele formiddagen, og mindekoncerten blev overhørt af mange halvtrætte men dog godmodige tilskuere. Alt i alt virkede arrangementet gennemført og bestemt memorabelt. Lørdag var også dagen hvor det årlige legat skulle deles ud. Et legat der bliver givet til en person eller flere, som har bidraget til musikkulturen i området omkring Skanderborg. I år gik legatet på næsten 200.000kr til skanderborggensiske Peter Sommer og Turid Hanevold. Peter Sommer har med hits som ‘8-6-6-0’ markeret sig kraftigt på den danske musikscene, mens Hanevold har drevet festivalens første restaurant i hele tyve år nu.
Lørdag aften bød på to store koncerter. Først Kashmir, der fyldte tilskuerpladsen ved Bøgescenerne helt ud. “Mom in love, daddy in space” var bandets åbningsnummer, og så var stemningen i hvert fald sat på plads. En koncert der helt igennem fungerede rigtig godt. Ikke mindst på grund af glæden der kunne spores i bandets levering af koncerten. Der blev også spillet et par af de gode gamle numre, fra de tidlige Kashmir år. Her bør bl.a. nævnes “Vote 4 Dick Taid” og “Jamie fame flame”. Både publikum og band følte sig godt underholdt, og selvom regnen her så småt begyndte at falde igen, var der ingen der rigtig tog sig af det.
Selvom at aftenens hovednavn Lenny Kravitz først indtog scenen en halv time efter det egentlig var tiltænkt, betød det egentligt ikke så meget. Det var dog meget tydeligt hvad grunden til forsinkelsen skyldtes. For efter en koncertstart iført nederdel og store solbriller, var det tydeligt at se at Lenny nok ikke var helt appelsinfri. De røde øjne viste også at der nok var blevet indtaget en enkelt genstand inden han indtog scenen. Men når det er sagt, så skal det siges at der blev levet helt op til forventningerne. Rock’n’roll fra start til slut. Kravitz fik også vist sit værd som gedigen musiker, da han indtog trommesættet i sidste del af koncerten. Alt i alt var lørdag altså en stor oplevelse, også selvom der sidst på dagen kom en del liter vand.
Welcome, Slow hand
Så kom dagen som mange guitarglade entusiaster havde ventet på. Mr. Slow Hand aka. Eric Clapton skulle indtage scenen søndag aften. Men inden da bød dagen på mange andre ting. Søndag var festivalens helt store familiedag, og mange havde valgt at købe endags-billet til søndag, for at opleve stemningen og de helt store navne. Og selvom kitch-bandet Ace of Base spillede forholdvist tidligt på dagen, var der godt fyldt ud på tilskuerpladserne, hvor det dog blev til en lidt blandet affære, med mange ukendte numre.
Ungdomssensationen Duné indtog derimod en af Bøgescenerne med en helt anden kraft. Alle både hoppede, klappede og sang med da de unge skibonitter gav et brag af en koncert der indeholdt et par nye numre, men mest af alt de numre folk kendte og kunne synge med på. Selv mange ældre festivalgængere virkede positivt overrasket, og glade over oplevelsen.
Herefter tog festivalen fat i dens sidste seks timer. Men hvilke seks timer…
Eric Clapton indtog den ene af Bøgescenerne, til et publikum der må betegnes som det største der var set på dette års festival. De mange tusinde publikummer blev vidne til en koncert, hvor den efterhånden aldrende mand virkelig viste hvordan man skulle håndtere en guitar. Dog virkede koncerten på nogle måder lidt for meget som en walk-trough der bare skulle overstås. Det eneste vi hørte fra Eric Clapton når han ikke sang, var ‘Thank you’. Det samme var tilfældet da Eric Clapton sidst gæstede Danmark, i Parken. Så måske skal man ikke sætte så mange fingre på selve optrædenen. På den anden side var det jo også guitaren vi havde forventet det største fra – og det fik vi.
Herefter lukkede TV2 Bøgescenerne af til en stor fest hvor der blev skrålet igennem, hele vejen igennem koncerten. Hermed var der sat punktum for en meget vellykket festival, der uden tvivl vil blive husket for det høje humør der prægede hele skovturen, hele vejen igennem.
Mon ikke mange af årets festivaldeltagere vender tilbage næste år, i håb om at få del af den store og smukke skovtur.
