Den gamle mand og publikum
Leonard Cohen spejder roligt ud over publikum. Han er afslappet, men klar og virker upåvirket af hans 50 år i den hårde musikbranche. Tøjet er som det skal være. Et velsiddende og ikke alt for flagrende nålestribet jakkesæt, en hvid skjorte og en stilfuld hat, der matcher resten. – Spændingen er højt hos publikum. De har store forventninger til showet, men er også nervøse for det aldrende ikons præstationsevne og det ved Cohen udmærket godt…
Scenen er sat med et simpelt let lyseblåt baggrundstæppe og musikerne er placeret på typisk vis i en halvcirkel bag Cohen. Ikke på nogen måde et prangende regi, men publikum skal snart erfare at koncertens magi er investeret i selve sangene og ikke i overflødigt sceneshow. Faktisk synes Leonard Cohen selv at oplyse hele scenen med en aura af kunstnerisk udtryk, der fanger publikums blik og holder det fast.
Om sangene
Bagerst, lang væk fra Leonard Cohen sidder jeg og tænker over koncerten. Her er hvad jeg synes: Cohen havde valgt nogle sange han godt kunne li’ at spille, det var tydeligt. Manden har ikke skrevet et eneste svagt nummer i løbet af sin karriere, så valget af sange kan ikke kritiseres. Der var endda gaver til de mindre velbevandrede Cohen-fans blandt publikum, da Cohen delte gavmildt ud af sine største hits: ”Susanne”, ”Halleluja”, ”First we take Manhattan” og ”Goodbye Marianne” vakte alle tydelig begejstring. Faktisk fik vi serveret 6 ud af de 8 sange fra det legendariske I’m Your Man album. De kendte sange fra Cohens karriere var dog ikke nødvendigvis koncertens højdepunkter. Derimod synes Leonard Cohen helt i topform på sange som ”I’m Your Man”, ”Ain’t no Cure for Love”, ”Tower of Song”, ”Take that Waltz” og det dystre ”Avalanche”.
Om lyden i Forum
Det er ikke til at sige om Cohens hold af lydteknikere havde hørt rygter om den dårlige lyd i Forum, for lydstyrken var meget lav. Man kunne uden problemer have siddet og snakket sammen og støj i salen ville hurtigt have ødelagt oplevelsen. Heldigvis respekterede man musikken. Publikum var helt betaget og opslugt af stemningen fra scenen og alle fik lov at komme indenfor i Cohens mystiske lyriske univers. Hvert et ord der udgik fra Cohens mund var klart og tydeligt og alle de veltilrettelagte gimmicks og små vittigheder gik rent ind hos det taknemmelige publikum.
Alt i alt en betagende oplevelse om end det til tider var lidt som at være på musik-museum. En fortryllende oplevelse, fra en musikalsk legende, der stadig forekom helt viril og livsglad og tilmed sendte publikum hjem med en stærk musikoplevelse i bagagen.
