Endnu et godt album fra skotske Mogwai
Post-rock bandet Mogwai blev etableret i midten af halvfemserne og har siden smidt en stribe rigtig gode plader ud. Glasgow-ensemblet har hele vejen holdt et ret så flot bundniveau og kan på ingen måde klandres for ’bare’ at køre den af på rutinen. Mogwai har dog stadigvæk ikke toppet debuten Young Team fra 1997 – men mindre kan gøre det.
The Hawk is Howling består af ti nye instrumentale numre, der for de flestes vedkommende bygges op på effektiv vis. Mogwai evner i udvidet grad metoden at bygge et track op fra en skrøbelig, æterisk skitse til et massivt nærmest lufttæt klimaks. Bandet har altid haft en forkærlighed for den tungere rock og ikke mindst støjrock, hvilket især stod frem på de tidligere album. Men formen har stadig en del til fælles med støjrockens konfronterende musikstil. Dog har Mogwai hen ad vejen valgt, at skrue ned for den mere deciderede hvide støj, og i stedet satse på mere nuancerede lydbilleder.
Mogwai anno 2008 er et band, der leverer et modnet udtryk, som er en flot udviklet gestalt af bandets grundessens. Atmosfærisk er Mogwais rum stadigvæk ufattelig intenst. Musikken på nyeste album bæres mange steder igennem af musikalske, udtryksmæssige modpoler, hvor lyden ikke sjældent skifter mellem at være ind- og udadvendt, vellydende og knasende eller højtravende og klaustrofobisk. Dette er ikke virkemidler, der som sådan er nye for Glasgow-bandet, men det er gennem årene lykkedes flot med at forfine denne modus og herigennem kreere imponerende lydlige landskaber.
Og som sådan er The Hawk is Howling også en tur ind i et musikalsk landskab. Man føler sig som lytter som en rejsende på udflugt i et nyt, men alligevel ikke helt ukendt land. Der er flere genkendelige pejlemærker, men alligevel ved man ikke helt, hvad der venter en.
The Hawk is Howling er et anbefalelsesværdigt album, der som altid, hvad angår dette bands udgivelser, vokser efter flere gennemlytninger.
