Endnu en succesfuld Strokes spin-off
Nikolai Fraiture, bassisten fra The Strokes, er nu blevet frontfigur i sit eget soloprojekt. Navnet på projektet er Nickel Eye og i den funkede intro, som henleder tanken på Lenny Kravitz, slås pladens navn, Time of The Assassins, fast.
Fraitures stemme minder meget om en yngre Leonard Cohens (især på nummeret “Fountain Avenue”) og er en smule nasal og monoton. Det, der adskiller Fraitures stemme fra Cohens er dog den følelseskolde klang overfor Cohens bløde. Det følelseskolde viser sig dog at tale til Fraitures fordel, da det er en fin kontrast til den festligt garagerockede indielyd, som sammen med den akustiske singer-songwriter-stil dominerer pladens 11 musikperler. Singer-songwriter-elementerne viser tydeligt, at Fraiture, udover Leonard Cohen, er inspireret af Neil Young og Bob Dylan.
Debutpladen afsluttes med et smukt cover af Cohens “Hey That’s No Way To Say Goodbye”, der lyder meget som originalen. Personligt mener jeg, at covernummeret er en overflødig og indiskret idolisering, da Fraitures lighed med Cohen taler for sig selv på resten af pladen. “Another Sunny Afternoon” er lækkert på Velvet Underground-vis, men en smule for kækt og poppet i forhold til resten af pladen, så det nærmest virker malplaceret.
Pladen er generelt velstøbt og varieret, men bid dog særligt mærke i numre som “You And Everyone Else”, “Back From Exile”, “Brandy of The Damned” og “Where The Cold Wind Blows”.
