Nyt mesterværk fra dronningen af den skæve pop
Da Jenny Wilson i ’05 udgav sin debut Love & Youth blev hun hurtigt dekoreret som dronningen af den skæve pop. En position hun cementerer med opfølgeren, Hardships!
Ligesom forgængeren er dette album fyldt med lige dele popelementer og skæve indfald. En balancegang få mestrer som denne, tidligere First Floor Power, vokalakrobat. Og ligesom sidste gang er det hende selv der sidder i producerstolen, hvilket har givet ende fuld kontrol over lydbilledet. Noget hun har brugt til at fokusere endnu mere på vokalelementerne på Hardships!
Dette har resulteret i et endnu dybere souludtryk end sidste gang hun gav lyd fra sig. Noget der kommer mesterligt til udtryk på singleforløberen ”The Wooden Chair”. En sang der minder om en indie udgave af Mary J. Blige i slut 90erne. Pladen indeholder heldigvis flere potentielle hits, der nok skal sørge for hyppig rotation på landets radiokanaler. Heldigt fordi Hardships! er en milepæl for samtidens musikscene. Jenny Wilsons bedrifter minder undertegnede om David Bowie eller måske endnu mere Prince, der begge har ændret verden med udtryk der på en gang er dybt klassiske og nyskabende. Det er ikke hver dag jeg sammenligner folk med Bowie eller Prince, men mindre kan ikke gøre i Wilsons tilfælde. Og større kompliment kan jeg ikke komme med.
Som en bonus, man næsten ikke fortjener, virkede sangene, om muligt, endnu bedre live – noget der ikke har været tilfældet tidligere – da hun forleden var forbi vores lille kongerige for at give en lille smagsprøve på Hardships!
