Et dragende album fra spændende dansk troubadour.
Med et par succeser fra Det Elektriske Barometer i lommen melder Jacob Faurholt sig på ny med en ny samling sange, som alle glimter i deres indadvendte og melankolske univers. Tempoet er skruet alvorligt ned i forhold til tidligere udgivelser, og alle sange er barberet ned til et minimum af instrumenter, hvilket klæder sangene utroligt godt. Jeg har nu hørt albummet en del gange, og melodierne har fæstet sig så godt fast, at de pludselig dukker op på selv en indkøbstur til Netto.
Men lad dig ikke narre af albumtitlen. Det er ikke flødeskumsmusik der flyder ud af højtalerne. Tværtimod bliver kærlighedens kontraster flot udstillet på albummet, lige fra positive sange som ”Let’s Build A House On This Ground” og ”True Love” til ensomheden i ”A Fish In A Bowl”, fortvivlelsen i ”Irish I Am Not” og den angrende mand der har været utro i ”Blood On The Floor”.
Vokalen sidder lige i øjet. Man bliver indfanget af stemmen, som har præcis den smerte, der skal til, for at få sangene til at virke troværdige. Der er ingen radiohits på pladen. Den smukke, men sørgelige sang ”Rusty Country Cage”, der sagtens kunne have været en ’murder ballad’ på et Nick Cave album, er det nærmeste Jacob kommer på Top 40 listen. Det ødelægger han dog med vilje med en 30 sekunders disharmonisk guitar passage, som præcist beskriver det kaos der eksisterer i hovedpersonens hoved.
Albummet sluttes fantastisk smukt af med den drømmende og svævende ”You Sing No Louder Than A Little Bird”. Et flot punktum sættes for en samling sange der gør indtryk. Det er en moden kunstner man lægger ører til på Are You In The Mood For Love? og alder er et tilbagevendende tema på cd’en: ”I know I’m getting older but I still look young”, synger Jacob, og herfra skal der så tilføjes “and with a bright future ahead of you”.
