Storladent finsk tundra-rock med Sirenesang og bidende guitarer
Finske Silentium har med deres femte fuldlængde-udspil Amortean cementeret deres plads på den stærkt symfoniske og storladne fløj af heavy metal. Der er ikke megen aggression eller vrede som hos mere traditionelle dark metal-bands, men til gengæld er der masser af episke sus og stormende flotte harmonier, der ligger i klar forlængelse af etablerede goth-bands som Within Temptation, Evanescence, After Forever, Nightwish og Brave.
Musikken bæres i høj grad af flot komponerede sætstykker, der ligger som tunge draperede velourgardiner bag Riina Rinkinens fantastiske vokal, der både har en snert af Sirene og en storslået sødme, der ikke kan andet end at imponere og fremkalde gåsehud på selv den mest forhærdede gothrocker.
Produktionen er flot. Intet mindre end usædvanligt gennemarbejdet og flot disponeret, med en tung og mørk rytmesektion, som ligger godt fremme i lydbilledet sammen med de brusende keyboardflader og stilistiske guitarsløjfer, som momentvist får en så grumset og beskidt distortion, at det ikke bliver for klægt og flot det hele.
De ni skæringer på Amortean er varierede og hænger elegant sammen i produktionen. Der er både klassiske instrumenter som cello og violin, baggrundskor og piano, men Silentium formår at holde balancen, så det ikke forfalder til at være en intro til endnu en film af og med Kevin Costner. Men der er ingen tvivl om, at man skal være til det storladne, det episke, det flotte og det komponerede, ellers vil man nok blive tabt mellem de flotte sætstykker i musikken.
Der er masser af muligheder for at fare vild, men lige så mange muligheder for at udforske og gå på opdagelse i Silentiums spændende univers.
God rejse!
