Energisk men overfladisk
Det er nærmest som at høre en blanding af The Killers og Meat Loaf. Den pompøse og åleglatte produktion, den energiske vokal og den pumpende men pænt polerede guitar – og de fængende melodilinjer, der fiser lige ind på den kommercielle lystavle – og ofte ligeså hurtigt ud igen.
Man kan bedst kalde svenske Molotov Jive for et ‘funktionelt’ hit-rockband. For det virker pokkers godt, det de laver. Det efterlader bare ikke ret mange spor. Fra en kort klaverprolog indledes albummet ellers med de fine ”Monday Tuesday” og ”Bridges Burn”, der har masser af god melodi, energi, guitareksplosioner og hitpotentiale.
Kvalitativt holdes niveauet ikke i sangskrivningen, omend alle numre har et vist hitpotentiale. Men mest slående er det, at energien og det stærkt overdrevne drive holder samme hæsblæsende tempo det meste af vejen, og det får intensiteten til at miste pusten, og i stedet ender Molotov Jive med at efterlade et lettere overfladisk indtryk.
Man mangler de små pusterum til at komme tæt på bandets musikalske univers. Man mangler muligheden for at opleve musikken. Det hele går så stærkt, at det er overstået inden man har nået at opleve det, og det gør Songs for the Fallen Apart til et lidt for uvedkommende album.
”This Is Not Happening To Us” har lidt af den imødekommenhed og lidt af det nærvær, som resten af albummet mangler, og den er derfor det skarpeste bud på et hit, fra et album, der i al sin iver efter at behage så mange som muligt, har mistet de kanter og det nærvær, der kunne have gjort den interessant.
